Anmeldelse af Vi tog op med mor af Karin Smirnoff

Sponsoreret indlæg - Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne

Stjerner: 5/6
Forlag: Politikens Forlag
Antal sider: 373
Sprog Dansk

Jana og Brors mor er død og vil begraves i sin hjemstavn i det nordlige Sverige, tæt på den finske grænse. Tvillingerne arver hendes barndomshjem og opdager hurtigt, at livet i Kukkojärvi er anderledes end i Smalånger. De fleste i byen lever efter strenge religiøse regler, hvor forbuddene er mange. Dem der ikke retter ind skubbes ud i kulden, ligesom Magdalena og tømreren Jussi. Bror tiltrækkes af den tæt sammentømrede menighed med den fokus på fællesskab og familieværdier, og hvor mændene er de udbestridte ledere. Jana derimod gør sit bedste for at  yde odstand, imens hun prøver at få afsluttet sit destruktive forhold til John. 

Da jeg første gang læste om Jana og Bror i Karin Smirnoffs romandebut: "Jeg tog ned til bror" vidste jeg ikke helt, om jeg var solgt på historien og hendes måde at sætte sin tekst op. Men denne gang er jeg helt overbevist om, hvor fantastisk det er. Det gør historien til sin helt egen, og er med til at gøre både Jana og Bror meget klart optegnede. Fortællingen er fyldt med action samtidig med at den sorte humor stadig er bevaret.

Jeg er meget betaget af de fortællinger, som Karin Smirnoff formår at få fortalt gennem sin roman. Der er så mange skæbner, man godt kunne have lyst til at fordybe sig endnu mere i. På en eller anden måde føler jeg, at denne bog har mere dybde end første bog. Vi kommer tættere på folk og ser flere skræmmende og vigtige tematikker. Jeg kan kun anbefale at læse denne bog. Jeg synes dog det er et must, at læse den første bog først.

Anmeldelse af Det samme og noget helt andet af Katrine Marie Guldager

Sponsoreret indlæg - Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne

Stjerner: 4/6
Forlag: Politikens Forlag
Antal sider: 454
Sprog Dansk

"Det samme og noget helt andet" er en autofiktiv roman, der handler om de dynamikker, der påvirker familier og deres forhold ved at tage udgangspunkt i sin egen livsfortælling. Det er også en fortælling om at blive voksen og om at stå ansigt til ansigt med voldsomme begivenheder, der former resten af dit liv. I bogen mister hovedpersonen både sin veninde og far indenfor kort tid, og hun er dermed tvunget til at forholde sig til sin familie og et fællesskab, der viser sig at være meget skrøbeligt.

Der er efterhånden udgivet mange familiefortællinger, der berører emner som svigt og forskellige familie problematikker. Man kan blive helt ør i hovedet af at læse om alle disse familieproblemer, og af og til kan det være svært at skelne den ene bog fra den anden, fordi de næsten alle handler om det samme. Men denne bog af Katrine Marie Guldager skiller sig alligevel ud, og står mere for sig selv. Jeg er meget fascineret over, hvordan vi følger hovedpersonens tankestrøm. Vi bliver på en måde inviteret ind i hendes hjerne, og får på den måde lov til at mærke alle hendes følelser og frustrationer. Man er heller ikke i tvivl om, at man får hendes fortælling og hendes oplevelser af, hvordan tingene skal opfattes. Det er virkelig interessant, og var medvirkende til, at jeg kunne sætte mig ind i, hvordan det må føles at stå i en sådan position. Min nysgerrighed blev dog også vakt, for man får kun historien fra hovedpersonen, og derfor kan man kun tænke sig til, hvordan bogens andre karakterer mener historien er. 

Jeg kan forestille mig, at der er en del, der vil kunne se sig selv i historien. Mange kender selv til de frustrationer, der hører med, når man føler sig overset eller misforstået. Derfor kan jeg forestille mig, at historien vil tale til mange og hjælpe dem med deres egne tanker.

Anmeldelse af Jordens salt af Jeanine Cummins

Sponsoreret indlæg - Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne

Stjerner: 4/6
Forlag: alpha forlag
Antal sider: 476
Sprog Dansk

I Mexicos Acapulco dyrker Lydia sin passion for litteratur i hendes boghandel. En dag kommer den charmerende og dragende Javier ind for at købe to bøger, som tilfældigvis også er Lydias yndlingsbøger. Uanende om hvem han virkelig er, falder de to i en fortrolig snak. Men skæbnen vil, at Javier er lederen af et brutalt narkokartel, som Lydias mand er ved at skrive en afslørende artikel om. Artiklen får skæbnesvangre konsekvenser for den lille familie, og Lydia må sammen med sin søn flygte fra Mexico mod sikkerheden i USA.

Sikke en barsk roman! Den er fyldt med så mange følelser, så man bliver helt ør i hovedet. Man mærker tydeligt Lydias frygt for narkokartellet og dens leder Javier, og hendes skræk for at skulle rejse den lange vej mod USA som immigrant. Det er ikke nogen let rejse, og det er slet ikke til at forstå, hvor mange farer og udfordringer, de møder på deres vej.

Handlingen er fyldt med spænding. På den ene side tør man næsten ikke at vende siden for at finde ud af, hvad der sker, men på den anden side bliver man også bare nødt til at vide det. Det gør også kun bogen endnu mere rørende og frustrerende, når man tænker på, at bogen giver et indblik i noget, der rent faktisk sker i virkeligheden. Bogen er med til at vise, at immigranter også er levende mennesker med hver sin historie. Den sætter ansigt på nogle af de mange skæbner, der søger væk fra sit hjemland. Det er en virkelig barsk fortælling, som får en til at tænke over sit eget og andres liv.

Anmeldelse af Olive, igen af Elizabeth Strout

Sponsoreret indlæg - Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne

Stjerner: 4/6
Forlag: Gyldendal
Antal sider: 357
Sprog Dansk

"Olive, igen" er en selvstændig efterfølger til romanen "Olive Kitteridge". Som alderdommen nærmer sig ændrer Olives liv sig. Hun ser frem mod et liv uden sin mand Henry, med den ensomhed, som alderdommen kan føre med sig, men også med den nye spirende kærlighed, som hendes nye livssituation giver grobund for. Gennem tretten historier følger vi Olives forsøg på at forstå sig selv, sin nye situation og de mennesker, der omgiver hende.

Sikke en fin bog, med mange hjertevarme og sommetider barske fortællinger og skæbner. Elizabeth Strout formår virkelig at skabe nogle levende karakterer, som man kan leve sig ind i. Man kommer helt tæt på deres tanker og følelser, og det samme gælder med Olive. Man kan virkelig mærke hendes sørgmuntre sind, hvilket skaber en helt bestemt stemning. Man føler både hendes sorg, tvivl og glæde, hvilket skaber en læseoplevelse, der føles som rutsjebane af følelser.

Jeg oplevede, at det var en lidt speciel oplevelse at læse "Olive, igen", fordi der gik lidt tid, før jeg fangede, at den indeholder 13 noveller. Til at starte med syntes jeg ikke, de hang sammen. Men lidt efter lidt, kunne man alligevel godt sætte dem sammen, hvilket også var med til at sætte en tankestrøm i gang.

"Olive, igen" er en rigtig rørende fortælling, hvor man kommer helt tæt på Olive Kitteridge og hendes tanker. Man følger hendes vanskeligheder i livet, og får helt ondt i hjertet når, hun får stødt folk væk fra sig.

Anmeldelse af Til verdens ende af Charlotte McConaghy

Sponsoreret indlæg - Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne

Stjerner: 3/6
Forlag: Gads Forlag
Antal sider: 340
Sprog Dansk

Den energiske og eventyrlystne ornitolog Franny har altid følt sig nær forbundet til havet og fuglene. Imens verdens vilde natur svinder ind, beslutter Franny sig for at følge havternernes træk mod syd. I Grønland møder hun kaptajnen på fiskekutteren Saghani, Ennis Malone, som overtales til at tage Franny med på den farefulde rejse. Mens skibet sejler mod syd lærer Franny det brogede mandskab at kende, mens de også begynder at indse at Franny har medbragt em dyster last af hemmeligheder. Hun skriver dagligt breve til sin mand, men de bliver aldrig sendt og hver nat vækkes hun af isnende mareridt.

Jeg har det meget neutralt med denne bog, da jeg hverken synes den var god eller dårlig. Den var fin nok, men er ikke sådan en bog, jeg vil tænke tilbage på. Handlingen virkede ellers til at være lovende, men jeg tror, jeg forventede noget andet end det, det i virkeligheden var. Historien går meget op i Franny og hendes historie, hvor jeg mere havde regnet med at naturbeskrivelser og beskrivelser af rejsen ville fylde mere.

Jeg havde glædet mig til at blive ført ud i den barske natur på en måde, så man kunne føle kulden bide en i kinderne og få endnu mere at vide om, hvad det kræver at være på et skib. Derudover havde jeg også troet, der ville være flere beskrivelser af, hvad klimaforandringerne havde gjort mod naturen og dyrelivet. Disse ting var dog nærmere en form for baggrundshistorie til Frannys historie, som ikke helt fangede mig så meget. Der er helt klart tænkt over hendes historie, og den er bestemt ikke uinteressant, men det der fangede min interesse mest var når naturen og klimaforandringerne spillede ind.

Anmeldelse af Velvet Morning af Trine Bøhm

Sponsoreret indlæg - Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne

Stjerner: 4/6
Forlag: Brændpunkt
Antal sider: 401
Sprog Dansk

Velvet Morning er en bog om 1990'ernes London, hvor vi møder den 19-årige Silke. Byen nærmer sig kogepunktet med sin endeløse række af koncerter, fester, druk og stoffer. Midt i alt dette møder Silke den dragende og temperamentsfulde Aida, der ikke lader sig tøjle af omverdens krav eller forventninger. Sammen kaster de sig ud i en hæsblæsende jagt på eventyr i den pulserende storby.

Det er virkelig rart, når man læser en bog, der fanger en fra side 1. Jeg var straks fanget af både historien og dens karakterer. Bogens karakterer virker på hver deres måde ægte, og man får lyst til at følge dem på deres vej gennem livet. Her får vi et indblik i deres ungdom i 90'ernes London, og det føles næsten som om man selv er der. Omgivelserne og tidens tøj og musik står virkelig skarpt, så det næsten føles som om man er der selv.

Selve historien er ret simpel, og på en måde er det et plus. Den giver som sagt et indblik i nogle personers ungdomsliv, og det fanger mig virkelig. Der behøver ikke at være et kæmpe plot, for personerne fanger min interesse, og jeg kom på en eller anden måde til at holde af dem.

Så selvom bogen ikke omhandler nogen voldsomme begivenheder eller har et vildt plot, så gjorde bogen og dens personer et indtryk, og har helt klart sat et mærke i mig.

Anmeldelse af Isola af Katrine Engberg

Sponsoreret indlæg - Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne

Stjerner: 4/6
Forlag: alpha forlag
Antal sider: 355
Sprog Dansk

Anette Werner kommer denne gang på en bizar sag, da halvdelen af en opskåret menneskekrop findes i en kuffert. Hun står i spidsen for efterforskningen, men er på egen hånd og uden assistance fra makkeren Jeppe Kørner, som er taget på orlov på Bornholm. Uden afgørende spor i sagen må Werner se sagen fra nye vinkler og række ud.

Jeg har altid beskrevet mig selv som en, der ikke bryder sig om krimigenren. Jeg er dog blevet mere varm på genren med tiden. Isola  er helt klart en sådan krimi, der gør mig mere åben over for at læse krimier. Katrine Engbergs mange beskrivelser om Bornholm er så fine og fantastiske, så man selv får lyst til at tage dertil. Hele handlingen kører i et stille og roligt tempo, så man bare kan nyde, at hele plottet folder sig ud.

Selvom bogen bliver fortalt i et roligt tempo, så er der bestemt også elementer af action i fortællingen. Der er enkelte scener, hvor man nærmest holder vejret af bare spænding. Denne sammensmeltning, hvor der er tid til beskrivelser og action på samme tid, tiltaler mig rigtig meget. Jeg har ikke læst resten af serien, og alligevel kunne jeg sagtens følge med, selvom jeg ikke var blevet introduceret til karaktererne før. Men jeg tror bestemt, jeg skal have læst resten af serien.