tirsdag den 12. januar 2021

Anmeldelse af Olive, igen af Elizabeth Strout

Sponsoreret indlæg - Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne

Stjerner: 4/6
Forlag: Gyldendal

Antal sider: 357
Sprog Dansk

"Olive, igen" er en selvstændig efterfølger til romanen "Olive Kitteridge". Som alderdommen nærmer sig ændrer Olives liv sig. Hun ser frem mod et liv uden sin mand Henry, med den ensomhed, som alderdommen kan føre med sig, men også med den nye spirende kærlighed, som hendes nye livssituation giver grobund for. Gennem tretten historier følger vi Olives forsøg på at forstå sig selv, sin nye situation og de mennesker, der omgiver hende.

Sikke en fin bog, med mange hjertevarme og sommetider barske fortællinger og skæbner. Elizabeth Strout formår virkelig at skabe nogle levende karakterer, som man kan leve sig ind i. Man kommer helt tæt på deres tanker og følelser, og det samme gælder med Olive. Man kan virkelig mærke hendes sørgmuntre sind, hvilket skaber en helt bestemt stemning. Man føler både hendes sorg, tvivl og glæde, hvilket skaber en læseoplevelse, der føles som rutsjebane af følelser.

Jeg oplevede, at det var en lidt speciel oplevelse at læse "Olive, igen", fordi der gik lidt tid, før jeg fangede, at den indeholder 13 noveller. Til at starte med syntes jeg ikke, de hang sammen. Men lidt efter lidt, kunne man alligevel godt sætte dem sammen, hvilket også var med til at sætte en tankestrøm i gang.

"Olive, igen" er en rigtig rørende fortælling, hvor man kommer helt tæt på Olive Kitteridge og hendes tanker. Man følger hendes vanskeligheder i livet, og får helt ondt i hjertet når, hun får stødt folk væk fra sig.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar