tirsdag den 15. september 2020

Anmeldelse af Ikke afsendt af Lærke Winther

Sponsoreret indlæg - Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne

Stjerner: 3/6
Forlag: Gyldendal

Antal sider: 223
Sprog Dansk

Marie Petersen skriver breve. Mange breve. De fleste sender hun ikke, der er for mange ord, som for længst skulle have været sagt. Til gengæld brillerer hun i genren vrede klagebreve. Hvorfor står dåserne med makrel fx pludselig i gang 4 og ikke på deres sædvanlige plads? Og hvorfor griber kommunen ikke ind over for suttetræer behængt med småbørnssavl og løgne?

"Ikke afsendt" er en rigtig rigtig sød roman. Den vil have dig til at grine, ryste på hovedet af hovedpersonen og til sidst få dig til at føle, at det hele nok skal gå. Alle disse ting bliver også i stor stil indfriet, og jeg havde det dejlig rart i mig selv, da jeg vendte den sidste side. Man kan kalde det for en ægte feel good-roman.

Det er bare lidt som om, fortællingen mangler lidt power. Det er som om, den prøver en smule for meget. Det sjove i bogen er lige lidt for meget, hovedpersonen er lige lidt for træls og slutningen er lige lidt for forudsigelig. På den måde bliver læseoplevelsen ganske fin, men ryger måske også hurtigt i glemmebogen.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar