tirsdag den 23. juni 2020

Anmeldelse af Døden er kun et øjeblik af Lisa Holmfjord

Sponsoreret indlæg - Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne

Stjerner: 4/6
Forlag: Gyldendal

Antal sider: 351
Sprog Dansk

Esther er flygtet fra sin voldelige mand, den respekterede læge Andreas, og er gået i skjul på et krisecenter. Hun drikker, har psykiske problemer og kommer dårligt ud af det med de andre kvinder. Og så frygter hun den dag, Andreas modtager skilsmissepapirerne, for hun ved, at han aldrig vil give slip på hende.

Det er første gang, jeg læser en spændingsroman med dette tema, og det må da efterhånden også være på tide med et så interessant og relevant tema. Det var vildt frustrerende at læse om Esther og det hun må igennem. Det føles så meget op af bakke både med samfundet og retssystemet, og det værste er, at jeg kan levende forestille mig, at det er sådan i virkeligheden. Det var virkelig interessant at læse en bog med et tema, der med garanti kan overføres til virkeligheden og den har gjort mig klogere på nogle af de problemer, som nogle mennesker lever med i deres hverdag.

Selve historiens handling var ganske fin. Jeg var ikke helt oppe at ringe over dens udvikling, men den gør hvad den skal og har helt sikkert også et spændingselement i sig, der virker. Det der for mig trækker denne bog op, er som sagt dens hovedtema, som var ret oplysende om et emne, jeg ikke hører nok om til hverdag. Jeg kan dog sagtens forestille mig, at mange både vil finde stor spænding i handlingen og samtidig blive klogere på vold i hjemmet ved at læse denne bog.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar