onsdag den 27. maj 2020

Anmeldelse af Tour de chambre af Tine Høeg

Sponsoreret indlæg - Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne

Stjerner: 6/6
Forlag: Gutkind Forlag

Antal sider: 324
Sprog Dansk


Asta er i gang med at skrive på sin nye roman, da hun modtager invitationen til mindehøjtideligheden for August, som døde for ti år siden. De boede på kollegium sammen, og han var kæreste med Mai. Invitationen skaber forstyrrelser i Asta med sine genkaldende minder om datidens fester, usikkerhed og alt dét, Asta aldrig fik fortalt Mai.

Af en eller anden grund gør den her bog mig så glad, så jeg kunne kramme den! Jeg er fuldstændig forelsket i historien og den måde, som Tine Høeg har sat den op på. Da jeg vendte sidste side i bogen havde jeg lyst til bare at starte forfra. Der er en helt bestemt stemning i bogen, som jeg med det samme blev suget ind i. Den er fyldt med så mange følelser og virker utrolig ægte i sin måde at skildre både følelser og personligheder, så man næsten skulle tro, at det er en virkelig historie.

Bogen er ligesom Tine Høegs første roman Nye rejsende skrevet som knækprosa. Man skulle tro, at det ville gøre det udfordrende at læse, men det er det på ingen måde. Historien flyder lige så fint, smukt og elegant, og der er ingen udfordringer med at forstå handlingen. Jeg er helt høj efter at have læst Tour de chambre, og jeg er ret sikker på, at det er noget af det bedste, jeg har læst i år

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar