tirsdag den 26. november 2019

Anmeldelse af Livets Blod af Malene Sølvsten

Sponsoreret indlæg - Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne
Stjerner: 4/6
Forlag: Gyldendal

Antal sider: 220
Sprog Dansk

I Livets Blod følger vi Elias, vi kender som brygmesteren i Ravnenes Hvisken. Vi finder ud af, hvilken skæbnesvanger fejl han har begået, som gør ham til både en forrædder og forfører. Det eneste Elias ønsker er, at ændre sin fortid, men det vil koste hans fremtid. Hvad skal han vælge?

Endelig får vi Elias' historie! Den er længe ventet og lige så grum, som jeg havde forestillet mig. I Ravnenes Hvisken mærker man tydeligt hans sårede sjæl og nu finder man virkelig ud af, hvorfor det er sådan. Man mærker tydeligt hans sorg og frustrationer, der har skabt hele hans personlighed og det synes jeg giver rigtig meget til hele universet, som Malene Sølvsten har bygget op. Ikke nok med at vi følger Elias, så møder vi også andre kendte ansigter i historien. Det er virkelig interessant at man støder på disse personer igen og finder ud af, hvad deres relation er til Elias.

Personligt synes jeg at historien om Elias er alt for kort. Jeg ville ønske, at den havde været dobbelt så tyk, så jeg kunne få endnu flere detaljer med. Elias er en gammel sjæl og har oplevet meget, så det synes jeg sagtens at hans historie kunne bære.

Hvis man har læst alle 3 Ravnenes Hvisken-bøger, så er denne bog et must. Den giver rigtig meget til historien - og jeg kan selv mærke, at jeg burde læse hele serien igen for at få alle de lækre detaljer med.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar