tirsdag den 30. april 2019

Anmeldelse af Five feet apart af Rachel Lippincott

Sponsoreret indlæg - Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne

Antal sider: 288
Sprog Dansk

Stjerner: 4/6

Stella har altid styr på det hele. Men hendes lunger er syge og sender hende uafbrudt ind og ud af hospitalet. Hun må for alt i verden ikke komme i fysisk kontakt med nogen, da hun risikerer en infektion og dermed sin chance for en livsvigtig lungetransplantation. Men så møder hun Will. En charmerende ung mand med mod på livet. De forelsker sig hovedkulds i hinanden, men må aldrig komme tæt på. De stilles nu over et afgørende dilemma: Er livet værd at leve uden kærlighed?

Five feet apart er en sød, fin og rørende ungdomsroman om umulig kærlighed. Selvom den på nogle punkter er en smule forudsigelig og kliché, så har den alligevel sine gode øjeblikke. Man kan sige, at vi har hørt historien før i blandt andet The fault in our stars. Denne historie fører os dog skridtet videre ved at de to elskende ikke må røre hinanden. Det er derfor oplagt at anbefale denne bog til dem, der var tosset med The fault in our stars, da de indeholder de samme elementer men alligevel hver især kan noget særligt.

Ud over at handle om kærlighed, så tager bogen også andre vigtige emner op, såsom den sygdom både Stella og Will lider af. Det er hjerteskærende at følge disse to, der hele livet igennem har måttet kæmpe for deres eget liv og sætte begrænsninger for sig selv for at leve så længe som det er muligt. Det er utrolig rørende at følge disse to i hver deres kamp og deres måder at tackle deres sygdom på. Five feet apart er helt klart en anbefaling værd.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar