mandag den 30. april 2018

Musicalen "Prinsen af Egypten"


Jeg er kulturblogger for Fredericia Teater og har derfor fået billetten gratis, for at jeg kan bedømme, hvad jeg synes om musicalen. Billederne er taget fra Fredericia Teaters Facebook-side og hjemmeside. Fotografen er Søren Malmose.

Teatret har til forårets store musical valgt at opføre den succesfulde tegnefilm Prinsen af Egypten. Hvis man ser helt objektivt på forestillingen, er der ikke noget at sætte en finger på. Historiens forløb bliver fulgt korrekt mens musikerne, skuespillerne og ensemblet yder deres bedste og gør alt for at dette skal blive en succes. 

Men hvis man reflekterer over Fredericia Teaters slogan: "Gå i teatret og lad teatret gå i dig", så skal en forestilling i min optik også formå at få os til at føle historien. Den skal lade os rive med og det skal helst ende med at en lille flig af historien sætter sig fast, så man kan mærke den der helt bestemte følelse man kan få, når en historie bare rammer en lige i hjertet. For mig skete det aldrig helt med Prinsen af Egypten. Nogle ting fungerede rigtig godt, men der var også de elementer der gjorde, at teatret denne gang ikke gik i mig. Derfor ender det med, at jeg sidder tilbage med blandede og forvirrede meninger omkring denne oplevelse.

Scenografien til forestillingen var denne gang meget minimalistisk. Der var få enkle ting, der var fast mens rammerne ofte blev dannet af ensemblet og forskellige stenblokke, der kunne blive til alverdens rekvisitter og dekorationer. Her må jeg rose Fredericia Teater! Jeg er ikke i tvivl om, at scenens opbygning er utroligt avanceret men alligevel får de det til at virke legende let, når de skifter fra den ene scene til den anden. På den måde bevæger man sig blandt Egyptens templer og ud i den farlige ørken. Uden at bruge alverdens teknologi er man slet ikke i tvivl om, hvor man befinder sig henne. Scenografien formåede desuden at give mig en enkelt eller to overraskelse, som jeg ellers forgæves ventede på, at historien skulle give mig.

Der skal desuden lyde en stor applaus til forestillingens ensemble. Denne gang får de virkelig lov til at vise, hvad de kan. Med deres sang og dans formår de at skabe en helt speciel stemning på scenen og fører os ud til ørkenfolkets fester og tilbage til Egyptens hellige templer. Man bliver helt tryllebundet, når de synger i kor, danser og får deres kroppe til at forme sig til alle mulige former for kulisser.

Selvom fundamentet af forestillingen står skarpt, så er der alligevel noget jeg mangler. Jeg er godt klar over, at en musical er fyldt med musik og sang men jeg når til et punkt i denne forestilling, hvor jeg savner stilhed. Mange af de fine pointer drukner i syngende sætninger og store ballader og derfor kan jeg lige pludselig ikke skelne den ene sang fra den anden. Næsten alle de store sange i forestillingen lyder i mine øre ens. Jeg har gennem tiden set mange musicals ved Fredericia Teater og jeg nynner stadig nogle af sangende fra de musicals, jeg husker bedst. Jeg kan ikke huske en eneste af sangene fra Prinsen af Egypten og jeg kommer derfor aldrig til at nynne med på nogen af dem. Det synes jeg er ærgerligt. Jeg husker faktisk bedre ensemblets kor end jeg husker duetterne og soloerne. 

Når stilheden så endelig indfinder sig på scenen og vi får lov til at lytte til skuespillernes ord, så sker der noget smukt. Det sker blandt andet, da Mads M. Nielsen som Farao Seti må forklare, hvorfor han vælger tronen frem for sin søn og da Nefertari og Ramses sørger over deres døde søn. 

Da jeg første gang blev spurgt, hvad jeg synes om Prinsen af Egypten efter jeg havde være inde at se den svarede jeg: Den var da fin nok. Så min konklusion på denne anmeldelse er, at Prinsen af Egypten er da fin nok. Men heller ikke mere end det.

Derfor får denne forestilling 4/6 stjerner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar