tirsdag den 8. august 2017

Anmeldelse af "Talent for mord" af Andrew Wilson

Sponsoreret indlæg - Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne

Stjerner: 4/6
Forlag: Gads Forlag

Antal sider: 360
Sprog Dansk

I 1926 er Agatha Christie efterhånden blevet en kendt og velrenommeret krimiforfatter. Hun er i gang med at skrive sin næste krimi men finder det svært, da der er knas i ægteskabet. Pludselig en dag er Agatha væk. Man finder hende først 10 dage efter, hvor hun ikke ønsker at udtale sig om, hvad hun har foretaget sig. I ”Talent for mord” finder man endelig ud af, hvorfor Agatha Christie forsvandt.

Min første tanke om denne historie var, at det da er pudsigt, at opdigte en forsvindin, på en virkelig person. Jeg blev dog hurtigt klogere, for det viser sig at det er rigtigt, at Agatha Christie i 1926 forsvandt i nogle dage. Allerede her er min nysgerrig vakt til live. Hvad i alverden er der dog sket siden, hun bare sådan pludselig forsvinder? Det kunne bogen give mig et bud på.

Handlingen fortælles på den rigtig gammeldags og klassiske måde, som man husker fra Arthur Conan Doyle og Agatha Christie selv. Jeg synes det var en virkelig charmerende fortællestil om end det ikke skabte en særlig stor spænding. Jeg nød at glide ned i det gamle England, hvor man sagde "De" til hinanden samtidig med, at tempoet i handlingen gled lige så stille og roligt og nemt.

Bogen er ikke en man skal vælge, hvis man har brug for en bog, der er hurtigt læst. Denne bog skal man tage sig tid til. Man skal følge dens tempo og nyde den lidt gamle klassiske skrivestil og hygge sig med at forestille sig det gamle England.

Denne bog vil helt sikkert være noget for dig, hvis du holder af den klassiske krimi og de klassiske krimiforfattere som Arthur Conan Doyle og Agatha Christie.

1 kommentar:

  1. Nej hvor lyder den fin og interessant. Og ekstra interessant, når den bygger videre på en reel hændelse :) Den må jeg læse!

    SvarSlet