mandag den 6. februar 2017

Anmeldelse af "Den usynlige Ivan Isaenko" af Scott Stambach


Stjerner: 4/6
Forlag: Politikens forlag

Antal sider: 304
Sprog Dansk

Ivan Isaenko bor på et hospital for alvorligt syge børn. Han er født uden ben og med i alt kun tre fingre på grund af Tjernobyl-ulykken. Det meste af hans korte liv har været fyldt med modgang og Ivan har derfor lært at overleve ved at passe sig selv og være hård mod de andre. Dette ændrer sig dog, da Polina dukker op.

Bogen skildrer en barsk fortælling om de eftervirkninger, der har været for de børn, der er blevet født efter Tjernobyl-ulykken. Det er skræmmende og forfærdeligt at se, hvordan uskyldige børn er blevet ofre for sådan en ulykke og hver dag må kæmpe en kamp for at overleve.

Selve karakteren Ivan Isaenko er ikke nødvendigvis en, man kommer til at holde af med det samme. Han er faktisk en anelse træls og utrolig grov mod andre. Han ønsker ikke at komme tæt på nogle, hvilket man egentlig godt kan forstå, da han har oplevet meget modgang og kun lidt kærlighed i sit liv. Det ændrer dog ikke på, at jeg flere gange egentlig ikke rigtigt brød mig om hans person. Dog havde han sine humoristiske øjeblikke og ændrede sig dog også med tiden til det bedre.

Venskabet mellem Ivan og Polina er noget så fint. To modsætninger mødes på et sted, hvor der ingen fremtid er. Det er hårdt at knytte sig til et andet menneske på sådan et sted, men disse to mennesker kan ikke lade være. Det er et smukt eksempel på, at det ydre ikke bør bestemme, hvem vi vil være sammen med og hvem vi holder af.

Jeg ved ikke, hvad jeg forventede af denne bog, og jeg ved heller ikke om jeg fik det opfyldt. Jeg fik et indblik i de dystre eftervirkninger af Tjernobyl-ulykken og jeg fik set, at nogen gange, så sejrer kærligheden over alt. Fortællingen er både dyster og smuk på én og samme tid, hvilket alt i alt giver en rigtig rørende oplevelse.

(Bogen er anmeldt for Politikens Forlag. Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne.)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar