mandag den 23. januar 2017

Anmeldelse af "Doktor Nukleus: Dommedagsscenariet" af Lars Kramhøft


Stjerner: 4/6
Forlag: Calibat

Antal sider: 149
Sprog Dansk

København bliver angrebet af kæmpe farlige robotter. Midt i det store kaos befinder Cecilie sig. Hun er i gang med at skrive en opgave til skolen, der skal sikre, at hun ikke bliver smidt ud af. Pludselig dukker doktor Nukleus op. Han er den eneste der kan redde Danmark, men han har brug for Cecilies hjælp.

Der var utrolig meget fart på historien lige fra starten af. Øjnene fløj fra ord til ord og fra side til side. Ind i mellem dukkede der rigtig fine illustrationer op som med sine talebobler også var med til at fortælle historien. Jeg synes det var en rigtig sjov detalje, der på en positiv måde bryder den klassiske måde at skrive og opbygge bøger på. Man kan sige at fortællingen fungerer som en bog med en indbygget tegneserie i sig.

Jeg kunne rigtig godt lide hovedpersonen Cecilie og hele hendes udvikling i historien. Hendes karakter virker ægte og det virker ikke som om at det er det sidste man ser til hende.
På en eller anden måde, så minder doktor Nukleus mig utroligt meget om Iron Man. Jeg tror det er en blanding af, at han snakker med en kunstig intelligens og fordi han bygger robotter. Det er dog for mig på ingen måde en negativ ting. Jeg kan rigtig godt lide den vinkel.

Alt i alt kunne jeg ret godt lide fortællingen som både var spændende og sjov fordi den ikke var opbygget helt ligesom en almindelig bog.

(Sponsoreret indlæg)

(Bogen er anmeldt for Lars Kramhøft. Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne.)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar