mandag den 7. november 2016

Skal du til Bogforum?


Så er vi kommet ind i den uge, der leder op til Bogforum og selvfølgelig deltager jeg igen i år! Ligesom sidste år følges jeg med Xenia, så vi skal i løbet af køreturen til København have koordineret vores programmer for hvad vi vil se i år, så vi får set så meget som muligt!

Mit program for weekenden er godt fyldt op og det vil blive noget af en opremsning, hvis alt skal nævnes i dette indlæg. Derfor har jeg valgt at nævne min top 3 af arrangementer for hver dag.

Fredag:
Kl. 14.30 "Bibliotekets ny fortælling." 
Tre politikere skal diskutere, hvilke hovedprioriteter biblioteker bør have. Hvad er fremtiden for de danske biblioteker. Jeg synes det er et vildt interessant emne og jeg synes det kunne være spændende at høre, hvilket syn andre mennesker har på bibliotekerne her i Danmark

Kl. 15.30 "Patrick Ness fortæller om Monster"
Den bog har virkelig sat dybe spor i mig, så jeg glæder mig så meget til at se Patrick Ness og høre, hvilke tanker han har gjort sig, da han skrev lige netop denne bog. Jeg tror helt klart at han er et af hovednavnene i år. Det er han ihvertfald hos mig.

Kl. 17.00 "Hella Joof fortæller om sin bog papmaché-reglen"
Hella Joof er simpelthen noget af det sjoveste og sødeste og mest hyggelige. Jeg oplevede hende tilfældigt sidste år og det var helt klart et af højdepunkterne. Hun formår at få alle til at slappe af og hygge sig og føle at man er en del af noget rart og godt. Hella Joof er bare altid et hit.

Lørdag:
Kl. 12.40 "Sebastian Klein fortæller om sin bog Min faders skygge"
Jeg er virkelig spændt på at læse denne bog og synes også det kunne være spændende at høre Sebastian Kleins tanker omkring, hvorfor han har skrevet denne bog. Han vil snakke om bogen igen kl, 14, så jeg har ikke helt besluttet mig for, hvilket tidspunkt jeg vælger. Men det er rart med lidt forskellige muligheder.

Kl. 13.30 "Peter Plys holder fødselsdag"
Siger titlen ikke det hele?? Man bliver da nødt til at fejre Peter Plys når nu den kære bjørn bliver hele 90 år gammel!

Kl. 14.50 "Rune Skyum-Nielsen fortæller om bogen Jakob var her"
Jeg er ret glad for de bøger, Jakob Ejersbo nåede at skrive. Afrika-trilogien er nok noget af det mest mærkelige og fascinerende jeg har læst. Derfor gad jeg godt at vide noget mere om forfatteren til denne trilogi, for hvem er man som person, når man kan skrive noget så specielt som det.

Søndag:
Kl. 10.15 "Ole Henriksen fortæller om sin nye bog"
Jeg elsker Ole Henriksens gode humør. Jeg bliver selv fuldstændig glad i låget hver gang jeg hør ham. Derfor bliver jeg nødt til at se ham nu hvor jeg har chancen. Dagen kan da kun blive glad og positiv når man starter med at se Ole Henriksen.

Kl. 13.30 "Don Rosa foredrag"
Jeg tror det bliver SÅ spændende at høre Don Rosa fortælle om Anders And og Andeby. Som barn gik jeg hver torsdag hen i kiosken for at købe det nyeste Anders And-blad. Derfor er det et must for mig at se Don Rosa.

Kl. 15.40 "Anders Lund Madsen, Geo og Julie Lahme taler om, hvad livet er værd, når døden pludselig rammer"
Et lidt tungt emne, som jeg tror at disse tre mennesker kan formå at få talt om på en spændende og anderledes måde. Jeg er lidt spændt på, hvad der vil komme ud af denne samtale.


Det var mine tre dages top 3 begivenheder! 
Hvis i spotter mig til Bogforum, så kom endelig hen og prik mig på skulderen! Det er altid så skønt at møde nye mennesker.

Hvilke dage er i på Bogforum og hvad skal i se?

7 kommentarer:

  1. Jeg glæder mig til at se dig til Plys' fødselsdag - der har jeg stand vagt! :D

    SvarSlet
  2. Åh ja, jeg er SÅ spændt på DON ROSA-foredraget! Jeg elsker Anders And-blade, og har også læst med hver uge de udkom, da jeg var barn. Jeg deltager om søndagen, og glæder mig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var simpelthen så hyggeligt med de blade! :D jeg håber vi ses!

      Slet