mandag den 21. november 2016

Anmeldelse af "Fra min faders skygge" af Sebastian Klein


Stjerner: 6/6
Forlag: Politikens Forlag

Antal sider: 302
Sprog Dansk


I denne bog fortæller Sebastian Klein om det at vokse op som søn af den berømte Jesper Klein. Han fortæller om at leve i skyggen af sin far både karriere- og familiemæssigt. Den handler om at ville bryde ud af skyggen for at blive sin egen men samtidig også at acceptere, at skyggen altid vil være der og derved gøre den til en del af sig selv.

Allerede fra da jeg bladrede om til bogens første side, strømmede Sebastian Klein's stemme mig i møde. Jeg kunne med det samme fornemme hans person i de ord og sætninger som fyldte bogens sider. Med levende beskrivelser og fortællinger får han fortalt om sin fars opvækst, hans vej op ad karrierestigen og om ægteskabet og familielivet der tog form i familiens hjem Billenborg. Når Sebastian fortæller historier om sin far, så kan jeg ikke lade være med at genkalde mig Jesper Klein's stemme og fremkalde hans lidt skæve og drillende smil, som man ofte så på tv. På den måde formår Sebastian med sine ord at holde sin fars ånd i live.

Man fornemmer med det samme den respekt og kærlighed, Sebastian har følt og også stadig føler for sin far. Han bruger meget tid på at nævne sin fars mange succeser og lægger heller ikke skjul på, hvor vellidt og generøs han var. Jeg fornemmer i fortællingen om Jesper Klein, at hjemmet bar præg af tryghed, ærlighed og åbenhed og at man som en del af familien, uanset alder, blev respekteret. Dette er dog ikke ensbetydende med, at familien ikke oplevede nogle problemer. Alle har sine svagheder og for Jesper Klein var dette alkoholen.

Medierne snakker om at Sebastian Klein udstiller sin far ved at fortælle om hans alkoholmisbrug. Hvorfor skal det frem så lang tid efter. Mit spørgsmål er i denne debat: hvorfor skal det ikke med? Ville historien om Jesper Klein give et mere sandt og ægte billede ved at skjule en væsentlig del af hans liv? 

Efter at have læst "Fra min faders skygge" synes jeg hverken Sebastian Klein udstiller eller bebrejder sin far, hvad der er sket. Jeg fornemmer tværtimod en endnu større kærlighed og omsorg til sin far og til sin familie. Hvis han udstiller eller bebrejder nogen, så er det sig selv. Jeg fornemmer en frustration over at være enebarn. Det at skulle klare problemerne alene og føle at man ikke kan leve op til de forventninger man har til sig selv. Fra at være barnet der modtager omsorg og kærlighed fra sine forældre, er det nu sønnen der må tage over og være den voksne. Det er en hård og svær erkendelse, som alle på et tidspunkt må igennem. Sebastian måtte dog opleve dette øjeblik på den mest uretfærdig og barske måde. Lige præcis dette rørte mig meget og fik tårer til at trille ned af mine kinder. 



Denne bog fortjener alle de stjerner den kan få!

(Bogen er anmeldt for Politikens Forlag. Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne.)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar