fredag den 5. august 2016

Læser du forord?


Overskriften til dette indlæg siger lidt sig selv. Læser du bøgernes forord/introduktion? Jeg indrømmer gerne, at jeg ofte springer let og elegant over det. Jeg vil aller helst bare gerne i gang med historien, jeg har glædet mig til at læse.

Jeg forstår virkelig godt, at der kan være brug for et forord og at der kan være brug for at takke en masse mennesker. Jeg er ikke i tvivl om, at disse forord betyder en del for mange forskellige mennesker. For mig er de dog bare en anelse kedelige. Hvis jeg ikke har nogen relation til disse folk, der bliver takket, og hvis de bare bliver nævnt med navn, så er det bare en opremsning af ukendte navne, der gør mig noget så træt.¨

Jeg kan dog ikke lade være med at have en anelse dårlig samvittighed, når jeg hurtigt bladrer forbi forordet. Derfor prøver jeg også altid at skimme forordet, for at se, om det er noget værd. Nogle gange er man jo faktisk heldig. Det er faktisk kommet så vidt, så der er nogle forord jeg ligefrem glæder mig til at læse.

Neil Gaiman's forord er nogle af de fineste jeg har læst. Når jeg åbner hans bøger, så kunne jeg aldrig finde på, at springe over hans forord. Man ved aldrig, hvad han kan finde på. Han har de mest finurlige måder at takke folk på, så det på ingen måder bliver kedeligt at læse. Jeg har sågar læst et forord af ham, hvor han tilføjede en lille historie. Som han selv skrev, så er der alligevel ikke nogen, der læser forordet, så hvorfor ikke bare skrive en lille historie.

Læser du forordet i bøger, og hvad kan få dig til at læse et forord?

12 kommentarer:

  1. Jeg læser også sjældent forord, men indimellem gør jeg alligevel - hvis de virker til at være interessante! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt at jeg ikke er den eneste! :D

      Slet
  2. Helst ikke - og det skyldes mest, at jeg flere gange har oplevet, at der er blevet afsløret for meget af handlingen i forordet (hvilket jo er decideret tåbeligt :)).


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja det er altså trist, hvis det sker. Det er egentlig sjovt, at de starter hele bogen med at afsløre handlingen. Det er da egentlig ikke særlig smart :)

      Slet
  3. Jeg læser altid forordet, hvis det er skrevet af forfatteren selv! Hvis der er tale om klassikere, læser jeg altid forordet bagefter, jeg har læst selve bogen – de er nemlig ofte fyldt med indsigt men desværre også med spoilers. Æv!

    Men, ja. Forfattere der har skrevet egne forord er en af mine favoritting. Især Neil Gaimans, som du også nævner. De er jo små kunstværker i sig selv :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja Neil Gaiman er absolut fantastisk. :)

      Slet
  4. Det er faktisk ikke få tit jeg læser bøger med forord?! Jeg er dog faktisk ret begejstret for forord. Men hvis de er der, så gør jeg nogenlunde ligesom Rikke. Læser dem først, hvis det er forfatterens og bagefter, hvis det er skrevet af en anden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også som om at flere og flere bøger undlader et forord og så først skriver til aller sidst, hvem de ønsker at takke.

      Slet
  5. Jeg læser stort set altid forord. Ofte giver de jo en rigtig god forståelsesramme, som er vigtig for hvordan man kan/skal/vil/må forstå bogen, og så er det jo ærgerligt at gå glip af. Jeg har dog aldrig været ude for at handlingen blev spoilet i et forord (ud over klassikere, som Rikke nævner ovenfor, hvor de litteraturhistorikere, der skriver forordet ofte går ud fra, at læseren/den studerende allerede kender bogens handling). Jeg kender godt det med at det kan være kedeligt når forfatteren takker en masse mennesker, man ikke aner hvem er, men jeg læser det alligevel, bare for ikke at gå glip af noget, og så minder det mig også om, hvor stort et arbejde det er, at skrive og udgive en bog, hvilket får mig til at værdsætte bogen mere. Og ja, selvfølgelig elsker jeg når forfattere gør noget særligt ud af forordet, som fx Neil Gaiman gør det. Det er kreativt og gør det sjovt at læse forord <3. Tak for indlægget!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det kan du egentlig have ret i. Jeg er da også blevet overrasket over enkelte forord fordi de gav virkelig god mening eller fordi de bare var så godt skrevet.

      Tak for dit skønne svar! :)

      Slet
  6. Jeg læser stort set altid forord til sidst! Det lyder helt fjollet, men det er den måde, jeg får mest ud af det. For jeg har ikke lyst til, at forordene skal fortælle mig, hvordan bogen bør forstås. Ligesom dig læser jeg dog altid forord af Neil Gaiman. Det er sådan en hyggelig, lille hilsen til læseren :)

    SvarSlet