fredag den 3. juni 2016

Anmeldelse af "Dragerne" (Sagaen om Talon) af Julie Kagawa


Stjerner: 3/6
Forlag: 
HarperCollins Nordic
Antal sider: 416
Sprog Dansk

Ember er en drage. Med sin bror skal hun, forklædt som mennesker, ud og opleve den virkelige verden for at finde ud af, om de kan tilpasse sig samfundet. Ember nyder friheden men føler sig alligevel lidt bundet af dragernes regler.
Garret hører til Skt. Georgs-ordenen, der har som mål at udrydde alle drager. Garrets mission er at finde Ember og få hende af vejen. Han finder dog hurtigt ud af, at ikke alle drager er onde monstre.

Jeg har en anelse svært ved at anmelde denne bog, for jeg har faktisk ikke rigtigt nogle meninger om den. Fortællingen var slet ikke forfærdelig men overhovedet heller ikke fantastisk. Den er der ligesom bare. Historien var da god, så længe den varede men det er ikke en, der vil sidde fast i min hukommelse. Det var på en måde bare endnu en bog i rækken.

Da jeg læste bogen, kunne jeg ikke lade være med at tænke en smule på Twilight-sagaen. Den har lidt samme opbygning og baggrund med sig. Jeg var dog bare ikke lige så fortryllet af historien, som jeg var af Twilight. Det kan måske skyldes, at jeg havde en helt anden alder og var et helt andet sted i mit liv dengang, jeg læste om Bella og Edward. Jeg er dog ikke i tvivl om at andre sagtens ville kunne elske denne bog. Det skete dog desværre ikke for mig.

(Sponsoreret indlæg)

(Bogen er anmeldt for HarperCollins Nordic. Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne.)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar