tirsdag den 7. juni 2016

Afslapning mellem specialeskrivning


Jeg har netop afleveret speciale og har derved fået min frihed tilbage! Det er virkelig skønt, og jeg nyder det i fulde drag! Det har både været super spændende og nervepirrende stressende at skrive speciale. Jeg har næsten hver dag i tre måneder siddet med fem forskellige bøger åbne og lige så mange dokumenter på computeren og prøvet at holde styr på, hvad der skulle med i specialet, og hvad der ikke skulle. Når jeg gav mig selv fri fra skriveriet, så orkede jeg simpelthen ikke at læse mine skønlitterære bøger. Jeg havde kigget på bogstaver hele dagen og mit hoved gad bare ikke mere.

Jeg savnede dog alligevel lidt at drømme mig væk på fantasifulde eventyr. Derfor fandt jeg ud af, at tegneserier og graphic novels var løsningen for mig. Mine pauser fra specialet er blevet brugt på den ene tegneserie efter den anden. Jeg kunne drømme mig ind i andre verdener med hjælp fra billederne. Jeg behøvede ikke at pløje mig igennem lange tekster for at følge med i handlingen. Det har været et skønt afbræk fra alle de teksttunge specialebøger og det er helt klart noget jeg vil fortsætte med. Jeg har dog også fået læst en del skønlitteratur mens jeg har skrevet speciale. Det er bare ikke gået helt lige så hurtigt, som det ellers plejer at gøre.

Har i nogle gode anbefalinger til tegneserier?

8 kommentarer:

  1. Hvad var det nu, du skrev speciale om? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg skrev speciale i cand.it. Webkommunikation og mit speciale handler om, hvordan de sociale medier er sociale :)

      Slet
  2. Dejligt med tegneserielæsning! Udover den helt oplagte anbefaling af Saga, som er så populær hos bloggere og vloggere, så vil jeg også anbefale Fables. Jeg har læst det første hæfte i hhv. Revival og Locke & Key, og begge virker ret lovende. Sidst men ikke mindst har jeg også nydt de første hæfter i The Wicked + The Divine-serien.

    Og tillykke med afleveringen! Ah, den frihed det giver :-)


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder som om vi har samme smag. Jeg er også faldet for alle dem du nævner :D

      Slet
    2. Det lyder som om vi har samme smag. Jeg er også faldet for alle dem du nævner :D

      Slet
    3. Her må jeg straks nævne, at du har en fantastisk god smag! :D

      (Jeg læser i øvrigt også The Walking Dead ;-))

      Slet
    4. Det lyder som om vi har samme smag. Jeg er også faldet for alle dem du nævner :D

      Slet
  3. Tillykke med afleveringen søde Anne! :D

    SvarSlet