torsdag den 3. december 2015

Anmeldelse af "Alt eller intet" af Nicola Yoon


Stjerner: 3/6
Forlag: Carlsen

Antal sider: 320
Sprog Dansk

Madeleine er bogstaveligt talt allergisk over for alt. Derfor tilbringer hun alle sine dage i sit isolerede hjem, hvor hun får online undervisning og søger tilflugt i bøgernes verden. Det hele ændrer sig dog da Olly ind i naboens hus. Hvordan skal sådan en sygdom og kærlighed kunne fungere sammen.

Jeg har lyst til at sige at denne bog er endnu en typisk teenage kærlighedsbog. Jeg ville heller ikke lyve, hvis jeg sagde det. Men det ville dog udelukke de andre ting, som denne bog også er.
Bogen oser af sukkersød kærlighed mellem en ung dreng og en ung pige. Vi nærmer os en form for moderne Romeo og Julie, for hvordan vil denne kærlighed dog nogensinde kunne lade sig gøre. Olly kan bogstaveligt talt blive Madeleines død. Bogen giver et fint billede af, hvor smuk og fin kærlighed kan være. Lysten til at sukke så sødt, når en side skulle vendes, opstod for mig flere gange.

Bogen har dog endnu et aspekt føler jeg. For den får også beskrevet den forfærdelige følelse af frygt man kan have for at miste et andet menneske man holder så meget af. Man vil gøre alt for ikke at miste dem man elsker. Det kan gå så vidt, så man nærmest sårer den man ønsker at beskytte. Lige netop denne følelse får forfatteren af denne bog berørt og er med til at adskille denne fortælling fra de andre teenagebøger. Jeg synes det var et fascinerende emne og en fascinerende ny vinkel.

Bogen har desuden en finurlig opstilling med lister og notater som også gjorde den sjov og letlæselig. Øjnene fløj over siderne og var læst på ingen tid.

(Sponsoreret indlæg)

(Bogen er anmeldt for Lindhardt & Ringhof. Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne.)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar