torsdag den 22. oktober 2015

Et tilbageblik: Bogforum 2013

Nu er der ikke længe til at Bogforum for i år begynder. Det er efterhånden ved at være en tradition, at være med så derfor vil jeg gerne se tilbage på nogle af de gode minder, jeg har haft til tidligere Bogforums.

I 2013 var jeg på Bogforum sammen med Rikke. Det var min første gang på Bogforum, hvor der var plads til at fordybe sig i de forskellige stande og vælge foredrag ud som kunne være spændende at lytte til. Ikke nok med det, så mødte jeg for første gang andre bogbloggere som jeg i et stykke tid havde fulgt. En utrolig fantastisk oplevelse.

Højdepunkterne på Bogforum 2013 var at høre Jan Sonnergaard fortælle om sin bog "otte opbyggelige fortællinger om kærlighed og mad og fremmede byer" samt helt tilfældigt at støde på Peter Madsen der var i gang med at tegne på et hvidt lærred.

Det største højdepunkt var dog helt klart da jeg fik signeret min bog af skuespilleren Jesper Langberg og at jeg fik et billede sammen med ham.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar