tirsdag den 27. oktober 2015

Anmeldelse af "Logbog fra et livsforlis" af Erik Valeur


Stjerner: 3/6
Forlag: Politikens Forlag

Antal sider: 439
Sprog Dansk

Danmarks statsminister og juristministers mor forsvinder sporløst fra sit plejehjem. Ingen ved, hvad der er sket med hende. Samtidig følger man Viggo, der bor i et fyrtårn. Han har fra helt ung skulle tackle syner og drømme. Det har givet ham en viden som ingen vil tro på og ingen bør kende til.

Jeg har det virkelig svært med denne bog. Noget var rigtig godt mens andet var utroligt irriterende. Det gode først: Fortællingen om Viggos barndom er ret spændende. Den viser, hvor barsk barndommen og teenageårene kan være. Man skal forholde sig til utroligt mange ting og personer. Man skal skjule sine særheder og finde sin plads i hierarkiet. Samtidig med det, så har Viggo også en indsigt i en utrolig spændende men også dyster hemmelighed. En hemmelighed der for mig fylder alt for lidt.

Hemmeligheden er faktisk starten på min irritation for denne bog. Der bliver hintet så meget til den. Der bliver hele tiden lagt op til at der er noget, som vi ikke ved. Det skal skabe nysgerrighed, og det kan jeg godt lide. MEN! Det bliver trukket for langt efter min smag. Det ender for mig med, at da hemmeligheden endelig bliver afsløret, så har jeg allerede gættet mig til den.

Samtidig med at Viggos fortælling var rigtig spændende, så syntes jeg at det hele blev lidt for overdrevet når man fulgte statsministeren og justitsministeren. Jeg fik et helt overdrevet billede af dem som personer. De to personer blev beskrevet med så store ord mens personer som Viggo blev beskrevet på en mere forsigtig måde. Det er selvfølgelig også med til at vise, hvor forskellige de er som personer. Jeg følte bare det var som om det var to vidt forskellige personer der skrev henholdsvis Viggos og de to ministres fortællinger.

Når det så er sagt, så har Erik Valeur et smukt sprog og han formår at beskrive omgivelserne på en måde, så man føler man står i baggrunden og kigger på, hvad der sker. Erik Valeur formår desuden at have en fin symbolik der følger hele historien.

Jeg kan derfor på en måde konkludere at noget i fortællingen og historien irriterede mig ret meget, mens man ikke kan benægte at Erik Valeur kan noget med det danske sprog.

(Sponsoreret indlæg)

(Bogen er anmeldt for Politikens Forlag. Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne.)

2 kommentarer:

  1. Hvor kedeligt, at hemmeligheden blev trukket sådan i langdrag - især når du endte med at gætte den, før den blev afsløret. Jeg synes desværre, at der er ret mange bøger, som laver det trick. Som om de ikke selv mener, de har mere at byde på. Har du læst andet af Valør? Hans bøger er altid populære blandt dagbladsanmelderne, men når jeg spørger min nære omgangskreds, er de ikke lige så overbeviste.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har ikke læst andre af Valeur. Jeg har kun hørt om hans anden bog: Det syvende barn. Den har jeg dog hørt godt om. Jeg ved dog ikke lige om jeg får den læst :)

      Slet