onsdag den 30. september 2015

#Bogbloggertræf2015

I et år havde jeg gået og ventet i spænding. Sidste år var jeg forhindret i at deltage i Bogbloggetræffet der blev holdt i Ålborg. Jeg var virkelig træt af det og jeg ventede og håbede bare på, at det ville komme igen. Det gjorde det heldigvis og sidste weekend skete det endelig!


Rikke, Simone, Irene og Karin som arrangerede dette træf havde dækket de fineste borde, lavet lækker mad og kager og arrangeret en rigtig god dag. Først blev den hemmelige forfatter afsløret. Det var Nadia Plesner der fortalte om sin kamp mod det store mode hus Louis Vuitton. Det var virkelig spændende og der blev både grinet og rystet på hovedet. Nadia Plesner er ihvertfald en kvinde med ben i næsen. Jeg tager så meget hatten af for, hvor hårdt hun har kæmpet og stadig kæmper for sin sag.


Herefter var der tid til hyggesnak med alle de skønne bloggere. Det er så dejligt at møde nye mennesker der deler samme interesse som en selv. Så var det konkurrence-tid, hvorefter der blev byttet pladser, så kagen kunne nydes med nyt selskab mens vi lyttede til forfatter Carina Evytt der fortalte om sin karriere.


Rikki fra Dreamlitt kom også og fortalte om sit forlag og havde lækre bøger med til os. Han var også et rigtig godt input til vores debat, hvor vi fik diskuteret forskellige emner omkring det at være bogblogger. Det var en super god og relevant debat som jeg lærte utroligt meget af.

Sidst men ikke mindst var der de fedeste bookiebags. Aldrig har jeg fået slæbt så meget med mig hjem. Det vælter nu rundt med nye bøger og merchandise hjemme ved mig. Jeg er så taknemmelig for alle disse ting og jeg synes det er så skøn,t at der er så mange firmaer der vil hjælpe med at sponsorere dette træf.





























Alle de skønne sponsorer for træffet:

6 kommentarer:

  1. Det var simpelthen så skøn en dag!

    SvarSlet
  2. Det var sådan en skøn dag <3 Og det er altid en fornøjelse at støde på dig, søde Anne!

    SvarSlet
  3. Tak for en rigtig god dag! Det var hyggeligt at snakke lidt med dig :-)

    SvarSlet
  4. iih hvor var det en hyggelig dag og et mega skønt indlæg om den :)

    SvarSlet
  5. Tak for en skøn dag. Det var hyggeligt at se dig igen :)

    SvarSlet
  6. Det var virkelig en fin dag! :-)

    SvarSlet