mandag den 14. september 2015

Anmeldelse af "Hvad hjertet ved" af Jessi Kirby


Stjerner: 2/6
Forlag: Carlsen

Antal sider: 262
Sprog Dansk

Efter at Quinn's kæreste omkommer i en bilulykke har hun svært ved at komme videre med sit liv. Quinn's kæreste var organdonor, hvilket trøster Quinn en del. Det hjælper især for hende at møde de personer der har modtaget kærestens organer. Hun mangler dog svar fra den person der har fået kærestens hjerte. Hun vælger derfor at sætte sin egen lille eftersøgning i gang.

Jeg har blandede følelser for denne historie. Teknisk set er dette en rigtig sød kærlighedshistorie blandt to teenagere, hvilket jeg vældig godt kan lide. Udgangspunktet i historien synes jeg dog er helt helt forkert.

Quinn vælger at opsøge den person der har modtaget hendes afdøde kærestes hjerte. Jeg kan måske godt forstå den trang på en eller anden måde. Men det at hun bliver forelsket i denne person virker så langt ude og underlig på mig. Det virker for mig næsten som en syg besættelse. Det er simpelthen kærlighedsdelen blandet sammen med donorhistorien der ikke fungerer for mig. Det er to emner som jeg ikke helt føler kan blive blandet sammen på denne teenager-kærligheds måde.

Så selvom historien måske lidt tager en drejning til det bedre, så kan jeg simpelthen ikke glemme at hun på en måde forfølger en person på grund af et hjerte, hvorefter hun så forelsker sig i ham. Det virker i starten som om hun kun kan lide ham på grund af hjertet. Det virker for underligt. Derfor nåede jeg aldrig rigtigt at nyde denne bog.

(Sponsoreret indlæg)

(Bogen er anmeldt for Lindhardt & Ringhof. Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne.)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar