mandag den 17. august 2015

Anmeldelse af "Audreys verden" af Sophie Kinsella


Stjerner: 3/6
Forlag: Carlsen

Antal sider: 336
Sprog Dansk

Audrey har oplevet noget slemt på sin skole og har derfor fået et nervøst sammenbrud. Derfor gemmer hun sig derhjemme, hvor hun filmer familiens dagligdag. Hendes bror er en besat computergamer og har tit sin ven Linus på besøg. Audrey begynder efterhånden at holde af Linus, hvilket efterhånden udvikler sig.

Denne bog var hverken helt fantastisk eller helt forfærdelig. Den var faktisk ganske fin og en bog der er rar og hurtig at læse. Det er en typisk pige/kærlighedsbog men indgangsvinklen med at Audrey har angst er ny for mig. Jeg synes det er en utrolig spændende indgangsvinkel der giver denne bog en lille form for twist.

Sophie Kinsella har en rigtig god flair for humor. Jeg grinte en del gange mens jeg læste denne bog. Det ender tit for mig at jeg kommer til at holde mere af birollerne i en bog end af selve hovedrollen. Det skete også i denne bog. Jeg forelskede mig fuldstændig i Audreys lillebror på 4 år. Det er så hylende morsomt at læse om den lille knægt der virkelig har sin egen vilje og meninger. Det er ikke altid at disse meninger helt kan lade sig gøre i praksis, hvilket giver de fineste reaktioner. Han er lige præcis sådan som en rigtig 4-årig er.

Dette er Sophie Kinsella's første ungdomsroman og jeg synes der er en virkelig god start. Jeg er fan af humoren som kan være medvirkende til at jeg skal se, hvad det næste bliver fra hende.

(Bogen er anmeldt for Lindhardt & Ringhof. Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne.)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar