tirsdag den 10. marts 2015

Anmeldelse af "The boy on the wooden box" af Leon Leyson


Stjerner: 5/6
Forlag: Simon & Schuster Childrens Books
Antal sider: 256
Sprog: Engelsk

Leon Leyson var den yngste person der stod på Schindler's liste og derfor overlevede han 2. verdenskrig som jøde.

Det kriblede mig tit ned ad nakken da jeg læste, hvor uhyggelig tæt Leon flere gange er på døden. Man læser om at en enkelt kartoffelskræl der er fundet i skraldespanden er skillelinjen mellem liv eller død. Ikke nok med det bliver uskyldige folk behandlet så uretfærdigt så man ikke skulle tro der findes godhed på jorden.

Mellem al denne ondskab var der dog helte som hjalp til og satte deres eget liv på spil for at redde andres. Det er dybt fascinerende at læse om og Leon Leyson fortæller så levende så det gør helt ondt. Da jeg vendte den sidste side i bogen trillede en stille tåre ned ad min kind. Bogen er en smuk, ond og grufuld på én gang.

Det du læser i bogen er hårde facts og man lærer meget ved at læse den.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar