tirsdag den 9. december 2014

Anmeldelse af "Serena" af Ron Rash


Stjerner: 5/6
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Antal sider: 351
Sprog Dansk

George Pemberton er stormende forelsket i sine nye kone som ikke er som andre kvinder i året 1929. Han vil gøre alt for hende. Serena er dog utrolig selvstændig og ved hvad hun vil for at komme frem i livet. Der er dog et problem. Serena kan ikke få børn men George Pemberton har allerede fået en søn med en lokal pige. Sorgen og hadet vokser i Serena og hun vil have hævn.

Jeg havde egentlig forventet en typisk kærlighedshistorie og havde glædet mig til at drømme mig ind i en lyserød verden. Denne verden fik jeg bestemt ikke. Tværtimod. Jeg fik en helt anden slags historie som var barsk, hård og voldsom.

Dette skuffer mig dog slet ikke. Den barske fortælling fortryller på en måde, så man bliver nød til at bladre til næste side og næste side igen for at se hvad der vil ske samtidig med at man væmmes over, hvor grufulde mennesker kan være.

Jeg synes starten af bogen var lidt langsom om at komme i gang men når først historien er begyndt, så er der ingen vej tilbage. Man må vide hvad der sker. Jeg sugede ordene til mig i løbet af nul komma fem og da bogen var slut sad jeg tilbage med den underligste følelse og tanken: "Hvad skete der lige der?"

Jeg skal helt klart se filmen der er baseret på denne bog, da historien simpelthen var utroligt fascinerende og overhovedet ikke det jeg forventede. Altså på den gode måde :)

(Sponsoreret indlæg)

4 kommentarer:

  1. Har hørt lidt om bogen pga. filmen, og jeg købte den på engelsk på udsalg for et stykke tid siden af samme grund, jeg vidste dog ikke helt, hvad jeg skulle forvente, så dejligt at læse din positive anmeldelse :D

    SvarSlet
  2. Serena er SÅ god! Jeg glæder mig meget til at se filmen snart-ish.

    SvarSlet
  3. Åh jeg læste den i sommers og var også ret begejstret. :)

    SvarSlet