tirsdag den 4. november 2014

Anmeldelse af "Populær" af Maya van Wagenen


Stjerner: 5/6
Forlag: Alvilda
Antal sider: 256
Sprog Dansk

Maya er virkelig ikke populær på sin skole. Derfor beslutter hun sig for, at ændre det i det nye skoleår. For at blive populær følger hun rådene fra en bog, der blev udgivet af en tidligere model i 1951. Vil det lykkes Maya at blive populær ved hjælp af en bog, der er så gammel?

Jeg læste bogen på en enkelt dag, da ordene flyder let hen over siderne. Maya skriver på en frisk og underholdende måde. Hun er virkelig ærlig og kommer ofte med nogle sjove observationer. Man følger Maya på godt og ondt og hun lader ikke noget ude.

Bogen går ikke kun ud på,  hvad man skal have på og hvordan man skal se ud, hvilket jeg virkelig godt kan lide. Maya går fra at være en genert og stille pige, til at tage chancer og være mere åben for andre folk. Det viser sig, at mange andre er lige så generte, som hun selv har været.

Når man har set tv-serier om skoler i Amerika har jeg altid troet, at der er blevet overdrevet, når man har set, hvordan skolerne er blevet delt op i grupper, der enten er meget populære eller ingen status har. Men bogen "Populær" giver et indblik i, at det virkelig er sådan på de amerikanske skoler. Det er lidt skræmmende at tænke på.

Jeg synes at bogen er fantastisk. Den er lynhurtig at læse og det var skønt at følge Mayas forvandling gennem bogen samtidig med, at man også kunne grine over de observationer hun gjorde sig. Jeg tager hatten af for, at hun har turde at gøre det og jeg tror faktisk, at teenagere, som Maya, kunne lære noget af denne bog.

(Sponsoreret indlæg)

1 kommentar: