tirsdag den 21. oktober 2014

Anmeldelse af "Eventyrbogen" af Peter Madsen


Stjerner: 6/6
Forlag: Alvilda
Antal sider: 208
Sprog Dansk

Peter Madsen har i "Eventyrbogen" samlet en masse kendte og ukendte eventyr og genfortalt dem med sine egne versioner samt illustrationer.

Historierne har en længde, så de passer perfekt til godnatlæsning (og måske lige en ekstra historie, hvis der bliver plaget). Bogens størrelse passer også godt til, at mor/far (i mit tilfælde faster) kan sidde sammen med barnet og sammen følge med i historien og billederne.

Det der altid har fascineret mig ved Peter Madsen, er hans illustrationer. De er en smule til den dystre side, hvilket skaber en form for spænding. Historierne når ved hjælp af illustrationerne at skabe spænding og jeg kunne lige forestille mig min nevø sidde og hoppe i spænding og gru for, om det hele nu ender godt.

Illustrationerne er også så flotte, så der både er noget for barnet og den voksne at se på. Selvom jeg er 23 år, så nød jeg at bladre siderne igennem og måtte også bruge lidt ekstra tid på at beundre de mange flotte illustrationer og man kunne få en masse tid til at gå med at snakke om billederne og finde små finurlige detaljer.

Jeg er meget begejstret for denne bog og jeg glæder mig meget til at finde bogen frem, næste gang der skal læses en godnathistorie.







(Bogen er anmeldt for Alvilda. Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne.)

(Sponsoreret indlæg)

7 kommentarer:

  1. Min 5-årige datter er inde i en eventyrfase lige i øjeblikket, vi læser "Snehvide" og "Tornerose" næsten hver aften. "Eventyrbogen" lyder helt perfekt til hende ( og til moren, som snart trænger til lidt afveksling ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. God ide. Jeg vil helt klart anbefale den! :)

      Slet
  2. Den bog skal jeg bare eje - elsker Peter Madsens tegninger - og eventyr i det hele taget :-)

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
  3. Meget smuk og flot eventyr bog :-) Lige noget for børn og barnlige sjæle :-)

    jeg vil høre dig om noget meget vigtigt.
    Lige nu har vi KNÆK CANCER i Danmark med stor indsamling.
    Vil DU og dine kære LÆSERE være med til at støtte "Danske Bloggers indsamling til Knæk Cancer" ?

    Jeg har selv kræft , kender mange med og de som desværre ikke overlevede.
    Sammen kan vi Bloggere og vore Læsere bekæmpe den fæle sygdom.
    På min blog kan I se hvor nemt vi støtter med navn og fratræk i skat eller anonymt.
    Tryk på mit navn eller følg linket: http://mariahoffbeck.blogspot.dk/2014/10/knk-cancer-danmark-rundt-nu.html

    Jeg håber at høre fra dig og håber vi bliver mange som i fælles træk kan hjælpe.
    Søde hilsner fra Maria

    SvarSlet
  4. Hvor er den flot! Har gået og overvejet om den måske skal med hjem fra dette års bogforum.....

    SvarSlet
  5. Hej Hej..

    Kunne du være interesseret i at være med i en Knæk Cancer indsamling for bloggere???
    http://jeasblanketanker.blogspot.dk/2014/10/danske-bloggere-samler-ind.html

    Knus Jeanette <3

    SvarSlet
  6. Hold op, det er godt nok nogle fine illustrationer.

    - Anne

    SvarSlet