fredag den 5. september 2014

Anmeldelse af "Peters død" af Katrine Marie Guldager


Stjerner: 3/6
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Antal sider: 207
Sprog Dansk

"Peters død" er fjerde bog i Katrine Marie Guldagers Køge-krønike. I fortællingen følger man Henry og Leonora som er søskende. Hele deres liv bliver vendt op og ned, da Leonora finder deres far død. De tackler hver især med forskellige problemer og det samme gør deres mor.

Jeg har ikke læst de tre andre bøger i krøniken og ved ikke om det spiller nogen rolle. Jeg har dog en følelse af, at jeg mangler en forklaring enkelte steder i historien. Historien kommer til at virke en smule indforstået, hvilket jo er klart og intet problem, hvis man har læst de andre bøger. Jeg forstår dog også fint bogen selvom jeg ikke har læst de andre.

Jeg holder meget af Katrine Marie Guldagers skrivestil. Den virker utrolig flydende og man bevæger sig hurtigt og let gennem siderne. Gennem historien kommer der også kommentarer om fremtiden og fra selve forfatteren, som jeg synes giver en sjov og interessant knæk til fortællingen. Fremtids kommentarerne gør mig også en smule nysgerrig og jeg får lyst til at vide mere om den lille side-historie der titter frem fra fremtiden.

Når disse ting er sagt, så fangede denne historie mig ikke helt. Jeg ved ikke, om det er fordi, jeg ikke er nok knyttet til personerne i fortællingen, fordi jeg ikke har læst de andre bøger. Det er fascinerende at se, hvordan de forskellige personer i historien tackler svære situationer i livet. Nogle bebrejder sig selv mens andre lægger skylden over på andre. Bogen viser, hvor forskellige mennesker er, selvom man er i familie med hinanden. De små ting i livet er med til at gøre os til dem vi er.

Bogen er flydende og dejlig at læse. Historien fangede mig dog ikke, selvom det er fascinerende at følge udviklingen i de forskellige personer. Jeg mangler en form for dybde i personerne, som jeg måske kunne få ved at læse resten af bøgerne, for at blive mere fanget.

(Sponsoreret indlæg)

1 kommentar:

  1. Åh, den bog har jeg hørt så meget godt om, men jeg har heller ikke selv læst de første 3 bøger i Køge-serien, så jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal gribe det an :)

    SvarSlet