onsdag den 7. maj 2014

Anmeldelse af "Usynlighed" af Andrea Cremer & David Levithan


Stjerner: 4/6
Forlag: Alvilda
Antal sider: 336
Sprog Dansk

Stephen er usynlig. Det har han altid været og har lært at leve et liv, hvor han må klare sig selv. Hans liv bliver dog helt forandret, da pigen Elizabeth, der er flyttet ind ved siden af kan se ham. Deres kendskab til hinanden vender op og ned på begge deres liv og jagten på at gøre Stephen synlig for omverden sættes i gang.

Historien er delt op, så man følger Stephen i hverandet kapitel og Elizabeth i de andre. På den måde følger man begge personers tanker og følelser helt på. Det fungerer i starten rigtig godt og er med til, at man hurtigt kommer ind i historien og at man hurtigt finder ud af, hvad konflikten er. Jeg synes dog, at jo længere ind i historien man kommer, jo mindre tiltaler ideen mig med, at man følger begge personer. Mens jeg elsker at læse om Elizabeth og hvad hun gennemgår, så keder jeg mig lidt når Stephen fortæller.

Jeg er vild med hele ideen om, hvordan fortællingen udvikler sig og der er flere rigtig fine citater i løbet af historien. Jeg kunne godt finde på at læse en slags fortsættelse af denne bog. Her mener jeg dog, at Stephen "hæmmer" Elizabeths historie, som er rigtig spændende og på en måde kun lige begyndt. Derfor føler jeg også, at fortællingen af og til går alt for hurtig. Konceptet er spændende og derfor ville jeg gerne kunne have fordybet mig lidt mere i, hvad der foregår.

Alt i alt mener jeg, at fortællingen er virkelig spændende og ideen er godt fundet på. Historien kan dog godt gå lidt for hurtig fremad, så man ikke når at fordybe sig helt i detaljerne. Det at man følger både Stephen og Elizabeth tiltaler mig ikke. Jeg ville til hver en tid vælge at følge Elizabeth og kunne sagtens finde på at læse en fortsættelse af hendes historie.

(Sponsoreret indlæg)

(Bogen er anmeldt for Alvilda Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne.)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar