fredag den 4. april 2014

Personen bag bloggen #1


Som nogen måske ved, så studerer jeg Bibliotekskundskab og videnskommunikation på Syddansk universitet i Odense.

Da jeg gik i folkeskolen, havde jeg mange forestillinger men ingen fast ide om, hvad jeg gerne ville, når jeg skulle videre i uddannelsessystemet. Det måtte gerne være noget med dyr eller teater eller bøger. Da jeg skulle i praktik i 9'ende klasse, kom jeg derfor til et bibliotek. Det var lige mig at være et sted fyldt med bøger omkring mig. Biblioteket var i forvejen mit andet hjem. Jeg var ikke i tvivl om, at nu ville jeg være bibliotekar. Det ville jo være som en drøm at få lov til at læse alle de bøger, man havde lyst til.

Jeg har efterhånden fundet ud af, at uddannelsen for bibliotekarer intet har med bøger at gøre. Det har dog ikke skræmt mig væk, for jeg fandt ud af, at studiet alligevel interesserer mig. Jeg elsker at hjælpe folk med at finde det, de har brug for og det er meget det, studiet handler om.

Til sommer er det så slut. Bacheloren er overstået og jeg skal videre med en kandidat. Jeg har valgt at studere webkommunikation. Så må tiden vise, om det var det rette valg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar