mandag den 28. april 2014

Anmeldelse af "Enkekejserinden" af Jung Chang


Stjerner: 6/6
Forlag: Rosinante & Co
Antal sider: 332
Sprog Dansk

"Enkekejserinden" er en biografi, der handler om kvinden Cixi, der som 16-årig blev kejserens konkubine. Hun fødte hans eneste søn og ved kejserens død, blev hun ved hjælp af et militærkup midlertidig hersker af Kina.

Jeg blev hurtigt fanget af fortællerstilen. Selvom bogen er en biografi og har mange årstal, så er den ikke på noget tidspunkt tung at komme igennem. Citater fra forskellige personer er smukt flettet ind, så man hele tiden følger en flydende historie.

Det er meget fascinerende at få et indblik i Kinas tidligere styre. Man får en fornemmelse af, hvor vidt forskellige levemåder og opfattelser kineserne havde i forhold til europæerne. Cixi indså, at der måtte ske væsentlige ændringer i Kina og det er dybt fascinerende, hvor meget hun har formået at opbygge. Hun har haft mange modstandere, så det har bestemt ikke været let.

Der er så mange små historier i biografien, som i sig selv kunne fylde en hel roman. Man får lyst til at søge dybere ind i de forskellige historier og opdage andre spændende personer som levede samtidig med enkekejserinden.

Jeg kan kun sige, at jeg er fortryllet af bogen. Jeg var bange for, at den ville være tung og streng at komme igennem, men jeg kedede mig på intet tidspunkt. Jeg er tværtimod fascineret af historien som helhed og de små historier, der viser sig gennem hele bogen. Forfattere og instruktører burde stå i kø, for at få lov til at vise og fortælle disse spændende historier.

(Sponsoreret indlæg)

(Bogen er anmeldt for Rosinante & Co. Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne.)



3 kommentarer:

  1. Stemningsfuldt billede, Anne! Jeg har aldrig hørt om bogen før, men den lyder temmelig spændende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den udkom også først i dag på dansk. Hvis man godt kan lide at læse bøger om den asiatiske kultur, så er den her bog helt bestemt en der er god at læse

      Slet
  2. Fedt! Lyder lige som en bog for mig. Håber på at læse den i løbet af sommeren :-)

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet