tirsdag den 15. april 2014

Anmeldelse af "Alle mine søstre" af Judith Lennox


Stjerner: 4/6
Forlag: CiceroAntal sider: 369Sprog Dansk


"Alle mine søstre" foregår i starten af 1900-tallet. Man følger Maclise-søstrene, som har hver deres personligheder og mål med livet. Deres veje skilles og mødes af og til mens de oplever positive hændelser men også modstand, som kvinder havde i den tid.

Bogen giver en fin historie over, hvordan kvinders liv var i starten af 1900-tallet. Selvom pigerne kommer fra samme familie, så ender de vidt forskellige steder. Man kan både relatere til nogle af problemstillingerne mens andre virker så fjernt fordi nutidens levevis er helt anderledes.

Jeg kunne godt lide måden, som historien blev fortalt på. Ordene gled i en fin strøm og jeg følte ikke, at jeg kedede mig på noget tidspunkt. Jeg sidder dog alligevel ikke med en wow fornemmelse. Det er svært at føle sig i et med så mange forskellige personer. Der opstår derfor steder i bogen, hvor man bare gerne vil videre, så man kan følge en anden person i bogen. Historien bliver dog mere attraktiv jo længere ind i fortællingen man kommer. Bogen er en rigtig fin historie som jeg nød at læse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar