tirsdag den 28. januar 2014

Gys på papir

Jeg har virkelig forsøgt at finde en bog, der kunne give mig gåsehud. Jeg husker tydeligt Gåsehuds bøgerne på skolebiblioteket og overvejer at finde dem igen. Jeg husker også fornemmelsen af, at der hele tiden var noget, der bevægede sig ud af øjenkrogen mens jeg læste "varulvens år" af Stephen King som ung teenager. Jeg kan bare ikke finde sådanne bøger for tiden. Jeg har læst "The woman in black"af Susan Hill, som var god men ikke gav mig det gys, jeg havde brug for. Så læste jeg "The birthing house" af Christopher Ransom, som lovede så godt, når man så på coveret men skuffede så fælt, da jeg læste den.
Jeg har indset, at jeg nok må lede efter noget mere Stephen King. Men kan i anbefale en god gyser?

1 kommentar:

  1. Det onde af King tror jeg er den af hans bøger, der har givet mig det største gys! :)

    SvarSlet