tirsdag den 10. december 2013

Anmeldelse af "Under Cassiopeia" af Nanna Lundgaard Arbøl


Stjerner: 4/6
Forlag: Mellemgaard
Antal sider: 64
Sprog Dansk

"Under Cassiopeia" er en digtsamling, der handler om en kvindes kærlighed til en af samme køn.

Det er en rigtig sød kærlighedshistorie man begiver sig ud i ved at læse denne digtsamling. Man får en følelse af varme og glæde og selvom nogle af digtene også hentyder til at de er skrevet om vinteren, så tænker jeg på sommer mens jeg læser dem. Man tænker tilbage på de varme sommerdage og glæden og friheden, som sommeren bringer.

For mig virker det som om, nogle af digtene går lidt i forlængelse af hinanden. Der er nye følelser der dukker op og må beskrives og i og med at årstiderne ind i mellem skifter i digtene, så virker det også som om at det ene digt er en fortsættelse på det andet, i og med tiden går og forholdet udvikler sig.

Mange af digtene gav mig et smil på læben, for det er da rart at høre, hvor forelsket nogle kan være. Dog kom disse følelser ikke rigtigt op i mig mens jeg læste digtene. Det føltes mere som om, at jeg læste om et andet pars kærlighedsforhold og deres historie. Det er jo også det jeg har gjort, men jeg kan nu godt lide, når man selv lever sig ind i digtet. 
Nanna Lundgaard Arbøl får nævnt sommerfugle ofte i sin digtsamling. Det er tydeligt at mærke, hvor mange sommerfugle hun har i maven af kærlighed. Mine sommerfugle er dog ikke at se nogle steder.

(Sponsoreret indlæg)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar