fredag den 1. november 2013

Anmeldelse af "Divergent" af Veronica Roth

Stjerner: 3/6
Forlag: HarperCollins Publishers
Antal sider: 496
Sprog Engelsk

Divergent handler om en verden, hvor man som 16-årig skal vælge hvilken vej og hvilken gruppe man ønsker at blive en del af. Gennem en test finder man ud af, hvilken gruppe man mest hører til. Der er dog nogle, som falder ud for kategorierne. Tris som vi følger er en af disse som afviger fra kategorierne og er derfor i fare.

Denne bog tegnede virkelig til at blive rigtig god. Jeg var helt med på den verden der blev præsenteret for mig og glædede mig meget til at lære den bedre at kende. Grundideen med hvordan menneskene er delt op er også rigtig godt fundet på og tiltaler mig meget. Problemet med denne bog opstår, med selve historien om hovedrollen i bogen. Det bliver lidt for typisk og forudsigeligt og minder egentlig om så mange andre bøger, hvor den eneste forskel er at det foregår i en anden slags verden. Bogen bliver desuden også lidt for "piget" til min smag og vælger at fokusere mere på det end på så mange andre emner den sagtens kunne tage op. De ting jeg gerne ville høre mere om, som for eksempel de forskellige grupperinger og deres værdier bliver ikke beskrevet så detaljeret, som jeg gerne ville have det, mens kærlighed og teenage problemer fylder mere end hvad godt er. Jeg er dog ikke helt tabt endnu og vælger at give bog 2 en chance. Om det er en fejl må tiden vise.

(Sponsoreret indlæg)

1 kommentar:

  1. Hvor er jeg glad for, jeg ikke er den eneste, der ikke var begejstret.

    SvarSlet