tirsdag den 17. september 2013

Anmeldelse af "De forhadte" af Christian Mørk

Stjerner: 5/6
Forlag: Politikens Forlag
Antal sider: 383
Sprog Dansk


En rigtig spændende historie, som viser 2. verdenskrig fra en anden vinkel end hvad vi er vant til at se. Jeg troede først, at denne bog ville handle mere om 2. verdenskrig end den faktisk gør.  Den handler mere om tankerne bag personen vi følger. Jeg ville have troet at det var en helt igennem ond nazist vi skulle følge men dette var heller ikke tilfældet. Gennem tilfældigheder ender vores danske hovedperson med at komme i kløerne på nazisterne og bogen bærer derfor præg af, at han ser tilbage til 2. verdenskrig og de valg han traf dengang. Kunne han have stoppet sig selv og skulle han have reddet sin familie ud af tyskernes kløer.

Selvom bogen slet ikke var, som jeg havde troet, så var den rigtig spændende og det var interessant at se ind bag en persons tanker og følelser. Bogen viser, at det ikke altid har været lige bevidst for alle, da de blev stemplet som nazister eller havde hjulpet tyskerne. Nogle gange har folk gjort noget de fortryder, fordi de skulle have brød på bordet, eller fordi de i situationen ikke kunne gøre andet end at følge med, hvorefter det er endt så vidt, så man ikke ved hvordan man skal stoppe det igen.

(Denne bog kan findes her)

(Sponsoreret indlæg)

2 kommentarer:

  1. Synes det lyder til at være et super spændende emne denne bog berører. Lige for at være sikker, mener du nazisternes kløer? Eller er hovedpersonen ikke tysk?
    Den lyder ihvertfald interessant og jeg har ikke hørt om den før.

    SvarSlet
    Svar
    1. ja jeg mener nazisterne. Hovedpersonen er dansker :) Godt du gjorde mig opmærksom på det, så jeg kan få det rettet, så det kan give mening.

      Den er også lige blevet udgivet her i august, så den er så godt som ny.

      Slet