søndag den 28. juli 2013

Sommerens blomst

Jeg har forgæves prøvet at så nogle solsikke hjemme ved mig selv og ved mine forældre. Jeg synes, det er en virkelig smuk blomst på grund af dens virkelig intense gule farve. Det er virkelig et tegn på sommer. Men lige meget hvad jeg gør, så vil det ikke lykkes for mig. Sidste år kunne vi ikke forstå, hvorfor der ikke skete noget, da vi prøvede at så dem. Det viste sig så, at vi havde sået dem lige der, hvor naboens kat plejede at ligge og nyde solen i vores have.
Men nu har min far været så sød at købe en lille solsikke til  mig, så jeg nu kan få lov til at nyde blomsten.


1 kommentar:

  1. Åh hvor er det dog fint. Du har i øvrigt helt ret; det er den ultimative sommerblomst.

    SvarSlet