torsdag den 28. marts 2013

Kapringen

Kunne du forestille dig, hvordan det må føles at være fanget om bord på et skib, som er blevet besat af en flok pirater. Eller kunne du forestille dig, at være en direktør, som skal forhandle med pirater for at få din besætning hjem i god behold og det hele afhang af dig? I filmen "Kaoringen" får man et indblik i, hvordan en sådan situation foregår og hvilke følelser der er indblandet. Filmen ligner mest af alt en slags dokumentar, da skuespillerne gør et fremragende stykke arbejde, samtidigt med at kameraet føres håndholdt, så man hele tiden er usikker på, om det er fiktion eller fakta. Jeg sad næsten gennem hele filmen og holdt vejret, da man lever sig fuldstændigt ind i situationen.
Søren Malling vandt en Robert for sin rolle i "Kapringen", hvilket er fuldt fortjent, da han spiller sin rolle, så man får gåsehud. "Kapringen" er et bevis på, at danske film er lig med fantastisk kvalitet!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar