tirsdag den 16. oktober 2012

Musicalen Aladdin

I lørdags var jeg inde og se musicalen Aladdin. Du har nok hørt om den, da der er blevet reklameret en hel del for den her på det sidste.
jeg var meget spændt på, hvordan forestillingen ville være, da jeg er vokset op med at se Disney filmen Aladdin, så der skal ikke meget til før jeg ville sige: "Nej sådan er det altså ikke!"

Billede lånt fra Fredericia teaters facebook side
MEN! I skal simpelthen tage ind og se det. Det er ikke til at beskrive hvor god den musical er. Historien er skrevet en smule om fra hvordan det foregår i filmen men det gør ikke noget. For eksempel er papegøjen Jago lavet om til en menneskelig håndlanger. Dog med en ret stor snert af papegøje over sig ;)

Billede lånt fra Fredericia teaters facebook side
Musicalen er en rigtig familieforestilling og der er underholdning til alle aldre. Jeg var spændt på om, hvordan Genie ville være, da det er en svær rolle at leve op til, når man tænker på, at Robin Williams og Preben Kristensen har lagt stemme til figuren. Genie bliver i musicalen spillet af Pelle Emil Hebsgaard og jeg er kommet til den konklusion, at ingen andre vil kunne spille Genie så godt, som ham. Jeg tror simpelthen ikke på, at andre kan gøre det lige sådan.

Billede lånt fra Fredericia teaters facebook side
Der er rigtig flotte detaljer med i forestillingen som for eksempel det flyvende tæppe og de sjove sceneskift.
Det eneste jeg var skuffet over, som andre nok ikke kommer til at opleve var, at jeg havde glædet mig til at se Maria Lucia i rollen som Jasmin. Den dag jeg skulle se forestillingen var det dog en anden der spillede Jasmin. Hun var da sikkert god nok men jeg kunne simpelthen ikke komme mig over skuffelsen af at det ikke var Maria Lucia. Desværre...

Musicalen Aladdin skal have 5,5/6 stjerner. Den får 5,5 fordi jeg var skuffet over at Maria Lucia ikke optrådte som Jasmin. Så jeg vil vædde med at alle de andre aftener er en 6/6 ud stjerners oplevelse!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar