fredag den 27. juli 2012

Anmeldelse af Den anden søster

"Den anden søster" af Philippa Gregory


STJERNER: 5/6

ANMELDELSE: Denne bog foregår i tiden da Henrik d. 8 var konge af England. Man har tit hørt historien om Anne Boleyn, som blev Englands dronning, men blev halshugget, da man mente hun havde været sammen med sin bror for at give kongen en søn. I denne bog hører man om denne historie, men man hører om den gennem Anne Boleyns søster, som var kongens elskerinde inden Anne tog over. Derved hører man historen om søsteren, som først var den populære men som sidenhen måtte træde tilbage for sin søster.
Bogen er godt skrevet og giver et godt billede af, hvordan det var at leve i en sådan tid og hvordan Henrik d. 8 var. Bogen var på 700 sider og jeg slugte den på en uge. Behøver jeg så at sige at den er god? Philippa Gregory har heldigvis skrevet flere bøger der omhandler denne tid, Boleyn og Tudor-familien og jeg har allerede købt to ekstra i serien som jeg glæder mig til at komme i gang med.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar