lørdag den 5. maj 2012

Teaterkoncert "Jukebox"

Jeg er kulturblogger for Fredericia Teater og har derfor fået billetten gratis, for at jeg kan bedømme, hvad jeg synes om musicalen. Billeder i indlægget er taget af Søren Malmose.

Dette var en teaterkoncert som bød på en masse af Bent Fabricius-Bjerres musik. Jeg var rigtig spændt på at høre nogle af de sange han har lavet musik til, som man kender så godt. Blandt andet Matador og Olsen-Banden. Disse sange var selvfølgelig også med og mange af sangene ved koncerten kendte jeg godt men jeg vidste ikke, at det var Bent Fabricius-Bjerre der havde skrevet musikken. Det var for eksempel Stilleleg for voksne.


Med denne teaterkoncert kunne man se, hvor meget forskelligt musik Bent Fabricius har lavet og skuespillerne/sangerne var formidable til at fremføre sangene og dansene. Både Lars Mølsted og Maria Skuladottir, som har været med i tidligere musicals på Fredericia teater, var med i denne teaterkoncert, men også mange andre var med til at gøre denne teaterkoncert uforglemmelig. Mange af sangene havde fået nye og moderniserede fortolkninger, hvilket gjorde koncerten forfriskende. Der var mange forskellige numre. Der var både numre med sang og numre, hvor der kun blev danset og så var der også, hvor der kun blev spillet musik. Jeg fik helt kuldegys, da orkestret spillede sangen fra Matador mens der kørte klip i baggrunden fra Matador serien.


Orkestret sad bagerst på scenen og var blevet hævet, så man kunne se dem. Dette er rigtig godt tænkt, da en hyldest til Bent Fabricius-Bjerre kun kan lade sig gøre, hvis man har fokus på musikken. Man kunne være bange for at der ville blive fokuseret for meget på kun skuespillerne men dette var ikke tilfældet.


Klimaks var til sidst, da kendingsmelodien fra Olsen Banden blev spillet. En masse kvindelige dansere var på scenen iført bowlerhatte mens Egon, Benny og Kjeld løb rundt på scenen og prøvede på at passe ind. Dette var hylende morsomt og ingen ville kunne gøre det lige så godt som Kjeld end Lars Mølsted. Hele hans kropssprog og mimik passede perfekt til rollen. Da kendingsmelodien sluttede var teaterkoncerten slut. Det eneste jeg kunne sige var: "Det kan da ikke slutte nu!"
Med den sætning vil jeg give teaterkoncerten 6/6 stjerner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar