tirsdag den 16. januar 2018

Anmeldelse af "Pigen under jorden" af Elly Griffiths


Sponsoreret indlæg - Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne

Stjerner: 4/6
Forlag: Gads Forlag

Antal sider: 300
Sprog Dansk

Da man finder menneskeknogler i saltmarsken bliver arkæolog Ruth Galloway tilkaldt. Til skuffelse for kriminalinspektør Harry Nelson afgører Ruth, at knoglerne tilhører en ung kvinde fra Jernalderen. Harry Nelson havde håbet på, at det var liget af en pige, som forsvandt for 10 år siden. Siden pigens forsvinding har han modtaget mystiske breve og han spørger derfor Ruth Galloway til råds. Pludselig bliver Ruth involveret i et ægte mysterie.

Jeg kunne med det samme rigtig godt lide Ruth Galloway's personlighed og derfor holdt jeg meget af, at følge hendes dagligdag og tanker. Fortællingen om jernalderen og udgrvaninger af forskellige fund fandt jeg også utrolig spændende. På den måde lærte man en smule om arkæologi og hørte nogle historier fra fortiden. Derudover var det også rigtig spændende, at høre om saltmarsken og dens farlige og næsten overnaturlige område.

Jeg havde flere gange den fornemmelse af, at jeg havde gættet hvem gerningsmanden var. Jeg nåede ligefrem at sige til en ven, at hvis det var den person, jeg troede det var, så ville det godt nok være et meget åbenlyst plot. Men historien tog et drej og pludselig måtte jeg mistænke en anden og pludselig også en tredje. Jeg blev derfor rigtig snydt, da jeg havde dømt bogen til at være nem at gennemskue, hvilket den bestemt ikke var.

Historien er ligesom en typisk krimi opbygget med et klimaks til sidst, med flere actionscener. Man var ikke i tvivl om, at scenen var sat på en måde, så det skulle føles gruopvækkende og skræmmende. Denne følelse nåede dog ikke helt ind til mig. Mine øjne kunne sagtens se på beskrivelserne, at det skulle være farligt men min hjerne og krop følte det bare ikke rigtigt. Jeg havde hele tiden fornemmelsen af, at det hele nok skulle gå.

Så denne forælling er en ægte krimi med alle dens træk. Den  har en stærk hovedperson, som jeg endnu ikke er træt af at læse om og har nogle virkelig skræmmende elementer. Men det må gerne blive bare en anelse mere farligt til min smag.

torsdag den 11. januar 2018

Anmeldelse af "Fortidens skygger" af Kelli Estes


Sponsoreret indlæg - Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne

Stjerner: 5/6
Forlag: Gads Forlag

Antal sider: 475
Sprog Dansk

Inara er lige blevet færdiguddannet og har fra start fået drømmejobbet. Drømmen må dog sættes på pause, da hendes tante pludselig dør og hun nu er arving til en større ejendom på en lille ø. Inara tager til øen med tanken om at sælge ejendommen men kommer på andre tanker, da hun opdager et stykke silke med de smukkeste broderier. Fortidens skygger åbner sig for Inara og hun kan og vil ikke ignorere dem.

Mit første indtryk af historien var, at dette var endnu en fortælling om en ung kvinde, der skal realisere sig selv. Og ja, dette element er der helt sikkert gennem hele bogen, hvilket er fint nok men slet ikke det, der gør denne bog spændende. Denne del af fortællingen er utrolig kliché-agtig og meget forudsigelig. Denne del af historien er fin nok. Den er ikke særlig speciel eller vildt spændende men det er da ganske hyggeligt at læse om.

Det der gør denne bog spændende, er historien om det stykke silke, Inara finder i den ejendom hun har arvet. Gennem historien er der flashbacks til den tid, silken er fra og hvordan den er endt lige netop i denne ejendom. Denne del af fortællingen er utrolig spændende, rørende og gruopvækkende. Den giver et indblik i, hvordan kineserne blev behandlet i 1800-tallets Amerika og man hører om Mei Liens kamp for at blive set og anerkendt som menneske.

Denne historiske del af bogen var helt klart det, der fik mig til at vende side efter side og det ærgrer mig måske lidt, at det ikke "bare" var denne del af historien der blev fortalt. Jeg føler lidt, at den nutidige del af historien virker en smule overflødig. Jeg får også den fornemmelse, at forfatteren hurtigt sjusker sig igennem den nutidige historie for at komme tilbage til 1800-tallets fortælling. Hvor fortidens fortælling virker ægte og rørende virker den nutidige en anelse fortravlet og urealistisk.

Jeg kom dog i sidste ende til at holde en smule af Inara, men det der gør denne bog god er helt klart Mai liens fortælling om kinesernes kamp for at blive anerkendt som mennesker i USA.

torsdag den 4. januar 2018

2017: De læste bøger i tal

2017 er nu et overstået kapitel og vi er allerede godt på vej ind i 2018. Derfor vil jeg lave en status over de bøger, jeg fik læst i 2017.

Det blev til 80 læste bøger, hvilket er 7 bøger mindre end i 2016. Det synes jeg er helt okay og giver også mening i forhold til, hvordan mit 2017 er gået. I starten af året boede jeg i Fredericia og pendlede til og fra Silkeborg. Det blev til mange timers læsning i toget og derfor fløj jeg gennem alle mulige og umulige bøger. I anden halvdel af året blev jeg så ansat i Odense og flyttede dermed også tilbage til byen. Jeg elsker mit arbejde og jeg er så glad for, at være flyttet tilbage, så derfor er tiden gået med så meget andet end at læse bøger.

Den længste bog, jeg fik læst var anden bog i Outlander-serien. De bøger bliver længere og længere, jo længere man kommer ind i dem men hold nu op, hvor er de spændende! Jeg glæder mig så meget til at læse den tredje bog, som ligger på mit bord ved siden af min lænestol.

Den korteste bog, jeg læste var "Transfervindue" af Maria Gerhardt. En lille, fin og rørende bog om en kræftsyg kvinde, der på meget få sider får sagt så utrolig meget. Det var en meget fascinerende læseoplevelse, som jeg godt forstår, er blevet så populær.

Jeg har i gennemsnit givet 3,5 i stjerner. Så det virker jo som om, at jeg har haft nogle ganske gode læseoplevelser i 2017. Som man kan se, så er det få bøger, jeg har givet 5 stjerner. Den ene er en genlæsning og de to andre er tegneserien "The walking dead", som er noget så spændende!

Jeg havde sat mit mål for læste bøger i 2017 til at være 65 bøger. I 2018 er jeg gået lidt ned, så målet nu kun er 60. Jeg elsker at læse bøger og det er også en væsentlig del af mit arbejde. Jeg må dog også bare erkende, at der er så mange andre spændende ting, jeg også gerne vil nå.

tirsdag den 5. december 2017

Anmeldelse af "Førstelivet" af Gena Showalter


Sponsoreret indlæg - Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne

Stjerner: 4/6
Forlag: 
HaperCollins Nordic
Antal sider: 432
Sprog Dansk

Når man dør fra Førstelivet kommer man til Det Evige Liv. Her kan man vælge at være en del af Myriaderne eller Trojka. De har hver deres syn på, hvordan man skal være som menneske og derfor må man vælge, hvem man vil være en del af. Ten er låst inde på en anstalt fordi, hun ikke vil lade sine forældre vælge, hvem hun skal høre til, når hun dør. Hun vil gøre alt for, at valget skal være hendes eget.

Selvom historien kan defineres som fantasy, så berører den alligevel et relevant emne om krig og de valg man må tage i krigstider. Hvem skal man holde med og hvem er gode og onde. Det er utroligt spændende at se på, hvad forskellige mennesker ser som den rigtige levemåde og tankegang. Det er ligeledes virkelig skræmmende at se, hvor galt det kan gå, når andre ikke kan acceptere andres måde at leve og tænke på.

Førstelivet er skrevet med barske beskrivelser og er fyldt med tempo allerede fra side 1. Der er ikke lagt fingre imellem og man hører af og til, hvordan Ten må bide smerterne i sig, når hun bliver tortureret. Jeg kan godt lide, at læseren ikke bliver skånet for, hvad der kan ske i sådanne krigs situationer. På den måde er er denne bog super god, da YA-bøger ofte glider let hen over de ubehagelige emner.

Når det så er sagt, så falder denne historie også i YA-fælden omkring teenager forelskelsen. Det er helt okay, at denne romance finder sted og jeg er slet ikke i tvivl om, at mange vil nyde at læse om den. Jeg er dog nået til det punkt i min YA-læsning, hvor disse romancer er ved at blive lidt af en trist kliché. Det er alt for forudsigeligt og det ærgrer mig så meget. Jeg savner at læse om en romance, som jeg kan tro mere på og som ikke virker for opstillet.

Historien har derfor både sine stærke og svage sider men er når det kommer til stykket en ret spændende science fiction fortælling.

mandag den 27. november 2017

Anmeldelse af "olsen Banden for evigt" af John Lindskog


Sponsoreret indlæg - Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne

Stjerner: 4/6
Forlag: People's press

Antal sider: 192
Sprog Dansk

I denne bog fortæller nu afdøde John Lindskog om Olsen Banden-filmene, skuespillerne og de medvirkende. Man får et indblik i, hvor mange der var ansat i filmproduktionen og hvilke tanker, der blev gjort under filmoptagelserne.

Bogen er virkelig flot illustreret og der er blevet fokuseret rigtig meget på at placere billederne, så der ikke er nogle linjer, der skiller billederne. Det er en fantastisk bog til dem, der er fan af Olsen Banden. Jeg nød selv meget at bladre i bogen og kigge på de flotte billeder.

Det skinner tydeligt igennem teksten, at John Linskog havde et helt specielt forhold til filmene og til skuespillerne. Han fortæller kærligt om dem og deres personligheder. Han nævner sjove episoder under filmene og kommer med underholdende citater. Man mærker især hans gode venskab med Poul Bundgaard, som får lov til at fylde meget i bogen.

Bogen er delt op som en masse små artikler, der kommer ind på forskellige emner omkring filmen. Det er en god og enkel måde, der gør bogen let at overskue og man føler hele tiden, at man lige kan læse et ekstra kapitel.

Det eneste jeg kan sætte en finger på omkring bogen er dens layout. Det virker som om, at den sidste redigering har været ret hurtig. Tekstspalterne er af og til blevet placeret lidt forskudt og der er flere steder større felter med hvide huller omkring, hvor der sagtens kunne have været noget tekst. Det er lidt ærgerligt nu, hvor det er forfatterens sidste bog om Olsen Banden.

Sidst i bogen er der tilføjet et efterord af Peer Kaae til minde om John Lindskog. Denne detalje er simpelthen sådan en fin tilføjelse. Efterordet giver en et smil på læben, da man virkelig fornemmer, hvor meget Olsen Banden og menneskene bag filmene betød for forfatteren.

Bogen er perfekt til dig, der nyder at læse om de gamle danske skuespillere eller om dansk filmproduktion. Bogen er simpelthen en kæmpe nostalgi-bombe!

mandag den 20. november 2017

Anmeldelse af "Bjørneby" af Fredrik Backman


Sponsoreret indlæg - Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne

Stjerner: 5/6
Forlag: People's press

Antal sider: 456
Sprog Dansk

Bogen handler om en by, hvor storhedstiden er ved at falme. Folk mangler arbejde, supermarkederne lukker og gymnasiet rykker til byen ved siden af. Der er dog én ting, som byen stadig kan finde ud af og som kan samle alle: ishockey!

Med ishockey som udgangspunkt følger man forskellige personer, der bor i byen. Der er ishockey-stjernen, den gamle slidte træner, den nye populære træner, ishockey-chefens datter osv. Hvis man vil være en del af fællesskabet i byen, så skal man have en holdning til ishockey og man skal støtte op om holdet.

Man kan slet ikke sammenligne denne bog med forfatterens tidligere bøger. Humoren og sarkasmen er væk og de karikerede hovedpersoner er forsvundet. Men hans kritiske sans og moralen er bestemt ikke forsvundet.

Bogen starter lidt langsomt ud med at introducere byen, dens karakterer og ishockey-reglerne. Det kan være lidt svært, at regne ud, hvad man skal bruge alt dette til. Man overvejer lidt, hvornår handlingen vil gå rigtigt i gang. Men det er vigtigt at være tålmodig, for der er et formål med opbygningen.

Fredrik Backman gør det klart i starten af fortællingen, at der vil ske noget vildt. Jeg vidste derfor, at der nok skulle ske noget i løbet af bogen. Jeg kan dog godt se, at det for nogle kan virke som om, man skal vente i lang tid før man når hen til hele formålet og ideen med bogen. Men formålet er så relevant og spændende og skræmmende, så jeg kan kun anbefale at man bliver ved med at læse!

Da jeg forstod bogens plot, gav det mig gåsehud. Det er sådan et vigtigt emne, som Fredrik Backman så tydeligt får beskrevet. For hvor langt vil man gå for at være en del af fællesskabet? Det spørgsmål vil jeg slutte af med og derefter sige, at jeg kan klart anbefale denne bog.

tirsdag den 14. november 2017

Bogforum 2017

Årets Bogforum er netop overstået. Jeg oplevede den i år på en helt ny måde. Normalt tager jeg af sted hele weekenden med min veninde Xenia. Vi booker et hotelværelse og planlægger programmet for weekenden ned til mindste detalje. Hvert minut kan være planlagt, så vi kan nå det hele.

I år tog jeg af sted til Bogforum med mit arbejde. Vi kørte med hele to busser, der var fyldt med bogglade mennesker, der alle glædede sig til hver deres lille ting. Da vi nåede til Bellacentret, steg jeg ud af bussen og bevægede mig alene rundt til alle standene. Jeg havde planlagt en smule hjemmefra, så jeg havde en lille ide om, hvad jeg ville se, men der var helt klart plads til, at jeg kunne falde over foredrag eller signeringer.

Jeg vidste fra starten, at jeg ville se Torben Munksgaard, der blev interviewet af Jarl Friis Mikkelsen. Man kunne tydeligt mærke, at de havde en god kemi sammen. Jarl Friis Mikkelsen spurgte interesseret ind til Torben Munksgaards seneste bog "Muren" og Torben fortalte meget levende og med et glimt i øjet omkring sine tanker bag fortællingen.

Arnold Busck var så søde, at sende mig en billet til Bogforum og give mig den fineste goodiebag. Da jeg hentede den ved deres stand opdagede jeg, at Lisbeth Dahl ville komme senere og signere sin bog. Jeg satte et kryds ud for tidspunktet, for den bog skulle jeg selvfølgelig have til min samling. Derudover kunne man også afprøve forskellige spil ved Arnold Buscks stand. Det fungerede helt perfekt, at man kunne prøve spillene, da man fik pulsen op og smil på læben. Jeg er slet ikke i tvivl om, at spillet Dobble-spillet skal på min ønskeliste.

Tine Høeg blev dette års debutantpris-vinder med sin bog "Nye rejsende". Jeg blev ret nysgerrig, da jeg opdagede, at bogen er sat op i prosaform. Det er normalt ikke noget der tiltaler mig, men denne bog var alligevel lidt dragende. Jeg købte derfor bogen og fik den signeret. Jeg har allerede fået af vide fra andre, at den skulle være en noget så god.

Om lørdagen tog jeg endnu engang til Bogforum. Denne gang var det med Xenia og hendes skønne dreng Tristan. Vi fik lagt en plan i bilen og var derfor fuldstændig klar, da vi ankom til Bellacentret. Vi tog forbi Peter Madsen og Sissel Boe, der signerede og tegnede i Troldeliv-bøgerne. Peter Madsen tegnede de sødeste små trolde i bøgerne, som Tristan havde fået. Jeg glædede mig selv utrolig meget til at se Maren Uthaug. Jeg elsker hendes tegninger men har endnu til gode at læse hendes bøger. Heldigvis fik jeg signeret en bog af hende, så nu har jeg ikke flere undskyldninger. Bogen skal læses!

Jeg tog også forbi Batzer og Co's stand, da jeg kunne se, at Jón Kalman Stefansson skulle signere. Jeg har fået anbefalet  hans bog "Sommerlys og så kommer natten", så jeg synes at dette var en oplagt mulighed for at få den købt og læst.

Efter to lange Bogforum-dage tog jeg hjem med et summende hoved. Jeg glæder mig utrolig meget til at få læst de bøger, jeg fik købt. Bogforum er et perfekt sted til at opdage nye forfatterskaber.