mandag den 5. februar 2018

Silent Reading Party i Odense


Jeg elsker at tage mig tid til at læse bøger. Det er dog bare ikke altid, jeg lige får taget mig tiden derhjemme. Min læsestak bliver kun større og større. En af mine løsninger på dette problem er, at tage et andet sted hen engang i mellem, for at give mig selv ro, til at få vendt nogle sider.

Torsdag d. 22/2 får jeg den ultimative mulighed for, at fordybe mig i bøgernes verden. Odense Bibliotekerne afholder nemlig et Silent Reading Party. Det går ud på, at man i 2 timer sidder sammen med andre bogglade mennesker og fordyber sig i den bog, man nu vælger at tage med.

Så samtidig med at man får roen til at fordybe sig i sin bog, er man også med i fællesskabet om, at hygge sig med sin bog. Det glæder jeg mig rigtig meget til at afprøve. Jeg skal afsted med Rikke og Rikke fra min læseklub og jeg er spændt på, hvordan det bliver at sidde sammen med en masse andre på biblioteket med det fælles mål, at nu skal der læses!

Man skal tilmelde sig på bibliotekets hjemmeside, og så vil man få udleveret nogle ørepropper og en lækker drink. Mums!

Skal du med til Silent Reading Party på Odense Bibliotek i Borgernes Hus?

torsdag den 25. januar 2018

Anmeldelse af "Den, der lever stille" af Leonora Christina Skov


Sponsoreret indlæg - Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne

Stjerner: 5/6
Forlag: Politikens Forlag

Antal sider: 374
Sprog Dansk

I denne selvbiografiske roman fortæller Leonora Christina Skov sin livshistorie. Efter sin mors død beslutter hun sig for at fortælle om sit liv og sine tanker og følelser omkring sin opvækst. Hun skriver om at ville gøre alt for at føle sig elsket men stadig føle, at man alligevel ikke bliver accepteret, som den man er.

Med denne roman starter mit læseår for 2018 formidabelt. Leonora Christina formår med sine beskrivelser at sætte alle mulige følelser i gang. Gennem hendes øjne følger man, hende gennem hverdagen i parcelhuset, hvor man tit må gå på listesko for ikke at blive anklaget for, at ødelægge familieidyllen. Jeg kunne tydeligt mærke følelserne fra den sårede, den bange og den forvirrede pige, der bare gerne ville elskes og hvile i sig selv som barn og som ung. Det var ligeledes nemt at glide ind i tankerne og følelserne omkring, hvordan hun gennem årene hele tiden gerne har villet bevise sit værd uden at skulle gå på kompromis med sin egen personlighed og meninger.

Samtidig med at jeg sagtens kunne mærke alle de følelser fra denne unge pige og kvinde, så kunne jeg også mærke min egen vrede, irritation og frustration over for forældrene. Det kunne nogle gange være svært at være i sig selv, når jeg læste nogle helt urimelige passager. For ikke at skulle sidde og skumle for længe over det, blev jeg simpelthen nødt til at læse stykker op for andre, for at kunne diskutere scenerne, så de ikke groede fast i mig. Selvom Leonora Christina skriver om disse øjeblikke, så føler jeg alligevel ikke, at hun udstiller sine forældre. Hendes mor kan selvfølgelig ikke forsvare sig selv men jeg er ikke på noget tidspunkt i tvivl om, at hun holder meget af sine forældre.

Jeg prøver at stille mig selv spørgsmålet: ”Hvad tænker jeg om denne bog?”. Jeg er kommet frem til, at jeg ikke kan svare på dette spørgsmål. Denne fortælling er ikke en, jeg tænker noget om. Det er en fortælling, jeg føler noget for. Jeg føler vrede, sorg og forargelse. Jeg føler kampgejst, sejr og gåpåmod. Så hvis du leder efter en bog, der får dig til at føle, så skal du læse ”Den der lever stille” af Leonora Christina Skov

tirsdag den 23. januar 2018

Tegneserie-Tirsdag #6


Så er det tid til endnu en gang Tegneserie-tirsdag. Hvert år drømmer jeg om at læse flere tegneserier og min liste med tegneserier, jeg gerne vil læse bliver kun længere og længere. Derfor er mit nytårsfortsæt endnu engang: Læs flere tegneserier!

Jeg har længe kigget langt efter denne "Jessica Jones: Alias"-serie. Jeg var ret glad for den tv-serie Netflix lavede med Jessica Jones, der er en tidligere superhelt kendt som Jewel. Nu lever hun et mere stille og privat liv, hvor hun bliver hyret af privatepersoner til at finde oplysninger om deres elskede.

Jeg er ret glad for Jessica Jones' lidt dystre og hemmelighedsfulde personlighed og selvom tegneserien ikke har det vildeste plot, så holder den mig alligevel fanget. Jeg skal helt klart have fat i det næste volume for jeg er slet ikke færdig med at læse om Jessica Jones.

tirsdag den 16. januar 2018

Anmeldelse af "Pigen under jorden" af Elly Griffiths


Sponsoreret indlæg - Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne

Stjerner: 4/6
Forlag: Gads Forlag

Antal sider: 300
Sprog Dansk

Da man finder menneskeknogler i saltmarsken bliver arkæolog Ruth Galloway tilkaldt. Til skuffelse for kriminalinspektør Harry Nelson afgører Ruth, at knoglerne tilhører en ung kvinde fra Jernalderen. Harry Nelson havde håbet på, at det var liget af en pige, som forsvandt for 10 år siden. Siden pigens forsvinding har han modtaget mystiske breve og han spørger derfor Ruth Galloway til råds. Pludselig bliver Ruth involveret i et ægte mysterie.

Jeg kunne med det samme rigtig godt lide Ruth Galloway's personlighed og derfor holdt jeg meget af, at følge hendes dagligdag og tanker. Fortællingen om jernalderen og udgrvaninger af forskellige fund fandt jeg også utrolig spændende. På den måde lærte man en smule om arkæologi og hørte nogle historier fra fortiden. Derudover var det også rigtig spændende, at høre om saltmarsken og dens farlige og næsten overnaturlige område.

Jeg havde flere gange den fornemmelse af, at jeg havde gættet hvem gerningsmanden var. Jeg nåede ligefrem at sige til en ven, at hvis det var den person, jeg troede det var, så ville det godt nok være et meget åbenlyst plot. Men historien tog et drej og pludselig måtte jeg mistænke en anden og pludselig også en tredje. Jeg blev derfor rigtig snydt, da jeg havde dømt bogen til at være nem at gennemskue, hvilket den bestemt ikke var.

Historien er ligesom en typisk krimi opbygget med et klimaks til sidst, med flere actionscener. Man var ikke i tvivl om, at scenen var sat på en måde, så det skulle føles gruopvækkende og skræmmende. Denne følelse nåede dog ikke helt ind til mig. Mine øjne kunne sagtens se på beskrivelserne, at det skulle være farligt men min hjerne og krop følte det bare ikke rigtigt. Jeg havde hele tiden fornemmelsen af, at det hele nok skulle gå.

Så denne forælling er en ægte krimi med alle dens træk. Den  har en stærk hovedperson, som jeg endnu ikke er træt af at læse om og har nogle virkelig skræmmende elementer. Men det må gerne blive bare en anelse mere farligt til min smag.

torsdag den 11. januar 2018

Anmeldelse af "Fortidens skygger" af Kelli Estes


Sponsoreret indlæg - Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne

Stjerner: 5/6
Forlag: Gads Forlag

Antal sider: 475
Sprog Dansk

Inara er lige blevet færdiguddannet og har fra start fået drømmejobbet. Drømmen må dog sættes på pause, da hendes tante pludselig dør og hun nu er arving til en større ejendom på en lille ø. Inara tager til øen med tanken om at sælge ejendommen men kommer på andre tanker, da hun opdager et stykke silke med de smukkeste broderier. Fortidens skygger åbner sig for Inara og hun kan og vil ikke ignorere dem.

Mit første indtryk af historien var, at dette var endnu en fortælling om en ung kvinde, der skal realisere sig selv. Og ja, dette element er der helt sikkert gennem hele bogen, hvilket er fint nok men slet ikke det, der gør denne bog spændende. Denne del af fortællingen er utrolig kliché-agtig og meget forudsigelig. Denne del af historien er fin nok. Den er ikke særlig speciel eller vildt spændende men det er da ganske hyggeligt at læse om.

Det der gør denne bog spændende, er historien om det stykke silke, Inara finder i den ejendom hun har arvet. Gennem historien er der flashbacks til den tid, silken er fra og hvordan den er endt lige netop i denne ejendom. Denne del af fortællingen er utrolig spændende, rørende og gruopvækkende. Den giver et indblik i, hvordan kineserne blev behandlet i 1800-tallets Amerika og man hører om Mei Liens kamp for at blive set og anerkendt som menneske.

Denne historiske del af bogen var helt klart det, der fik mig til at vende side efter side og det ærgrer mig måske lidt, at det ikke "bare" var denne del af historien der blev fortalt. Jeg føler lidt, at den nutidige del af historien virker en smule overflødig. Jeg får også den fornemmelse, at forfatteren hurtigt sjusker sig igennem den nutidige historie for at komme tilbage til 1800-tallets fortælling. Hvor fortidens fortælling virker ægte og rørende virker den nutidige en anelse fortravlet og urealistisk.

Jeg kom dog i sidste ende til at holde en smule af Inara, men det der gør denne bog god er helt klart Mai liens fortælling om kinesernes kamp for at blive anerkendt som mennesker i USA.

torsdag den 4. januar 2018

2017: De læste bøger i tal

2017 er nu et overstået kapitel og vi er allerede godt på vej ind i 2018. Derfor vil jeg lave en status over de bøger, jeg fik læst i 2017.

Det blev til 80 læste bøger, hvilket er 7 bøger mindre end i 2016. Det synes jeg er helt okay og giver også mening i forhold til, hvordan mit 2017 er gået. I starten af året boede jeg i Fredericia og pendlede til og fra Silkeborg. Det blev til mange timers læsning i toget og derfor fløj jeg gennem alle mulige og umulige bøger. I anden halvdel af året blev jeg så ansat i Odense og flyttede dermed også tilbage til byen. Jeg elsker mit arbejde og jeg er så glad for, at være flyttet tilbage, så derfor er tiden gået med så meget andet end at læse bøger.

Den længste bog, jeg fik læst var anden bog i Outlander-serien. De bøger bliver længere og længere, jo længere man kommer ind i dem men hold nu op, hvor er de spændende! Jeg glæder mig så meget til at læse den tredje bog, som ligger på mit bord ved siden af min lænestol.

Den korteste bog, jeg læste var "Transfervindue" af Maria Gerhardt. En lille, fin og rørende bog om en kræftsyg kvinde, der på meget få sider får sagt så utrolig meget. Det var en meget fascinerende læseoplevelse, som jeg godt forstår, er blevet så populær.

Jeg har i gennemsnit givet 3,5 i stjerner. Så det virker jo som om, at jeg har haft nogle ganske gode læseoplevelser i 2017. Som man kan se, så er det få bøger, jeg har givet 5 stjerner. Den ene er en genlæsning og de to andre er tegneserien "The walking dead", som er noget så spændende!

Jeg havde sat mit mål for læste bøger i 2017 til at være 65 bøger. I 2018 er jeg gået lidt ned, så målet nu kun er 60. Jeg elsker at læse bøger og det er også en væsentlig del af mit arbejde. Jeg må dog også bare erkende, at der er så mange andre spændende ting, jeg også gerne vil nå.

tirsdag den 5. december 2017

Anmeldelse af "Førstelivet" af Gena Showalter


Sponsoreret indlæg - Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne

Stjerner: 4/6
Forlag: 
HaperCollins Nordic
Antal sider: 432
Sprog Dansk

Når man dør fra Førstelivet kommer man til Det Evige Liv. Her kan man vælge at være en del af Myriaderne eller Trojka. De har hver deres syn på, hvordan man skal være som menneske og derfor må man vælge, hvem man vil være en del af. Ten er låst inde på en anstalt fordi, hun ikke vil lade sine forældre vælge, hvem hun skal høre til, når hun dør. Hun vil gøre alt for, at valget skal være hendes eget.

Selvom historien kan defineres som fantasy, så berører den alligevel et relevant emne om krig og de valg man må tage i krigstider. Hvem skal man holde med og hvem er gode og onde. Det er utroligt spændende at se på, hvad forskellige mennesker ser som den rigtige levemåde og tankegang. Det er ligeledes virkelig skræmmende at se, hvor galt det kan gå, når andre ikke kan acceptere andres måde at leve og tænke på.

Førstelivet er skrevet med barske beskrivelser og er fyldt med tempo allerede fra side 1. Der er ikke lagt fingre imellem og man hører af og til, hvordan Ten må bide smerterne i sig, når hun bliver tortureret. Jeg kan godt lide, at læseren ikke bliver skånet for, hvad der kan ske i sådanne krigs situationer. På den måde er er denne bog super god, da YA-bøger ofte glider let hen over de ubehagelige emner.

Når det så er sagt, så falder denne historie også i YA-fælden omkring teenager forelskelsen. Det er helt okay, at denne romance finder sted og jeg er slet ikke i tvivl om, at mange vil nyde at læse om den. Jeg er dog nået til det punkt i min YA-læsning, hvor disse romancer er ved at blive lidt af en trist kliché. Det er alt for forudsigeligt og det ærgrer mig så meget. Jeg savner at læse om en romance, som jeg kan tro mere på og som ikke virker for opstillet.

Historien har derfor både sine stærke og svage sider men er når det kommer til stykket en ret spændende science fiction fortælling.