tirsdag den 5. december 2017

Anmeldelse af "Førstelivet" af Gena Showalter


Sponsoreret indlæg - Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne

Stjerner: 4/6
Forlag: 
HaperCollins Nordic
Antal sider: 432
Sprog Dansk

Når man dør fra Førstelivet kommer man til Det Evige Liv. Her kan man vælge at være en del af Myriaderne eller Trojka. De har hver deres syn på, hvordan man skal være som menneske og derfor må man vælge, hvem man vil være en del af. Ten er låst inde på en anstalt fordi, hun ikke vil lade sine forældre vælge, hvem hun skal høre til, når hun dør. Hun vil gøre alt for, at valget skal være hendes eget.

Selvom historien kan defineres som fantasy, så berører den alligevel et relevant emne om krig og de valg man må tage i krigstider. Hvem skal man holde med og hvem er gode og onde. Det er utroligt spændende at se på, hvad forskellige mennesker ser som den rigtige levemåde og tankegang. Det er ligeledes virkelig skræmmende at se, hvor galt det kan gå, når andre ikke kan acceptere andres måde at leve og tænke på.

Førstelivet er skrevet med barske beskrivelser og er fyldt med tempo allerede fra side 1. Der er ikke lagt fingre imellem og man hører af og til, hvordan Ten må bide smerterne i sig, når hun bliver tortureret. Jeg kan godt lide, at læseren ikke bliver skånet for, hvad der kan ske i sådanne krigs situationer. På den måde er er denne bog super god, da YA-bøger ofte glider let hen over de ubehagelige emner.

Når det så er sagt, så falder denne historie også i YA-fælden omkring teenager forelskelsen. Det er helt okay, at denne romance finder sted og jeg er slet ikke i tvivl om, at mange vil nyde at læse om den. Jeg er dog nået til det punkt i min YA-læsning, hvor disse romancer er ved at blive lidt af en trist kliché. Det er alt for forudsigeligt og det ærgrer mig så meget. Jeg savner at læse om en romance, som jeg kan tro mere på og som ikke virker for opstillet.

Historien har derfor både sine stærke og svage sider men er når det kommer til stykket en ret spændende science fiction fortælling.

mandag den 27. november 2017

Anmeldelse af "olsen Banden for evigt" af John Lindskog


Sponsoreret indlæg - Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne

Stjerner: 4/6
Forlag: People's press

Antal sider: 192
Sprog Dansk

I denne bog fortæller nu afdøde John Lindskog om Olsen Banden-filmene, skuespillerne og de medvirkende. Man får et indblik i, hvor mange der var ansat i filmproduktionen og hvilke tanker, der blev gjort under filmoptagelserne.

Bogen er virkelig flot illustreret og der er blevet fokuseret rigtig meget på at placere billederne, så der ikke er nogle linjer, der skiller billederne. Det er en fantastisk bog til dem, der er fan af Olsen Banden. Jeg nød selv meget at bladre i bogen og kigge på de flotte billeder.

Det skinner tydeligt igennem teksten, at John Linskog havde et helt specielt forhold til filmene og til skuespillerne. Han fortæller kærligt om dem og deres personligheder. Han nævner sjove episoder under filmene og kommer med underholdende citater. Man mærker især hans gode venskab med Poul Bundgaard, som får lov til at fylde meget i bogen.

Bogen er delt op som en masse små artikler, der kommer ind på forskellige emner omkring filmen. Det er en god og enkel måde, der gør bogen let at overskue og man føler hele tiden, at man lige kan læse et ekstra kapitel.

Det eneste jeg kan sætte en finger på omkring bogen er dens layout. Det virker som om, at den sidste redigering har været ret hurtig. Tekstspalterne er af og til blevet placeret lidt forskudt og der er flere steder større felter med hvide huller omkring, hvor der sagtens kunne have været noget tekst. Det er lidt ærgerligt nu, hvor det er forfatterens sidste bog om Olsen Banden.

Sidst i bogen er der tilføjet et efterord af Peer Kaae til minde om John Lindskog. Denne detalje er simpelthen sådan en fin tilføjelse. Efterordet giver en et smil på læben, da man virkelig fornemmer, hvor meget Olsen Banden og menneskene bag filmene betød for forfatteren.

Bogen er perfekt til dig, der nyder at læse om de gamle danske skuespillere eller om dansk filmproduktion. Bogen er simpelthen en kæmpe nostalgi-bombe!

mandag den 20. november 2017

Anmeldelse af "Bjørneby" af Fredrik Backman


Sponsoreret indlæg - Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne

Stjerner: 5/6
Forlag: People's press

Antal sider: 456
Sprog Dansk

Bogen handler om en by, hvor storhedstiden er ved at falme. Folk mangler arbejde, supermarkederne lukker og gymnasiet rykker til byen ved siden af. Der er dog én ting, som byen stadig kan finde ud af og som kan samle alle: ishockey!

Med ishockey som udgangspunkt følger man forskellige personer, der bor i byen. Der er ishockey-stjernen, den gamle slidte træner, den nye populære træner, ishockey-chefens datter osv. Hvis man vil være en del af fællesskabet i byen, så skal man have en holdning til ishockey og man skal støtte op om holdet.

Man kan slet ikke sammenligne denne bog med forfatterens tidligere bøger. Humoren og sarkasmen er væk og de karikerede hovedpersoner er forsvundet. Men hans kritiske sans og moralen er bestemt ikke forsvundet.

Bogen starter lidt langsomt ud med at introducere byen, dens karakterer og ishockey-reglerne. Det kan være lidt svært, at regne ud, hvad man skal bruge alt dette til. Man overvejer lidt, hvornår handlingen vil gå rigtigt i gang. Men det er vigtigt at være tålmodig, for der er et formål med opbygningen.

Fredrik Backman gør det klart i starten af fortællingen, at der vil ske noget vildt. Jeg vidste derfor, at der nok skulle ske noget i løbet af bogen. Jeg kan dog godt se, at det for nogle kan virke som om, man skal vente i lang tid før man når hen til hele formålet og ideen med bogen. Men formålet er så relevant og spændende og skræmmende, så jeg kan kun anbefale at man bliver ved med at læse!

Da jeg forstod bogens plot, gav det mig gåsehud. Det er sådan et vigtigt emne, som Fredrik Backman så tydeligt får beskrevet. For hvor langt vil man gå for at være en del af fællesskabet? Det spørgsmål vil jeg slutte af med og derefter sige, at jeg kan klart anbefale denne bog.

tirsdag den 14. november 2017

Bogforum 2017

Årets Bogforum er netop overstået. Jeg oplevede den i år på en helt ny måde. Normalt tager jeg af sted hele weekenden med min veninde Xenia. Vi booker et hotelværelse og planlægger programmet for weekenden ned til mindste detalje. Hvert minut kan være planlagt, så vi kan nå det hele.

I år tog jeg af sted til Bogforum med mit arbejde. Vi kørte med hele to busser, der var fyldt med bogglade mennesker, der alle glædede sig til hver deres lille ting. Da vi nåede til Bellacentret, steg jeg ud af bussen og bevægede mig alene rundt til alle standene. Jeg havde planlagt en smule hjemmefra, så jeg havde en lille ide om, hvad jeg ville se, men der var helt klart plads til, at jeg kunne falde over foredrag eller signeringer.

Jeg vidste fra starten, at jeg ville se Torben Munksgaard, der blev interviewet af Jarl Friis Mikkelsen. Man kunne tydeligt mærke, at de havde en god kemi sammen. Jarl Friis Mikkelsen spurgte interesseret ind til Torben Munksgaards seneste bog "Muren" og Torben fortalte meget levende og med et glimt i øjet omkring sine tanker bag fortællingen.

Arnold Busck var så søde, at sende mig en billet til Bogforum og give mig den fineste goodiebag. Da jeg hentede den ved deres stand opdagede jeg, at Lisbeth Dahl ville komme senere og signere sin bog. Jeg satte et kryds ud for tidspunktet, for den bog skulle jeg selvfølgelig have til min samling. Derudover kunne man også afprøve forskellige spil ved Arnold Buscks stand. Det fungerede helt perfekt, at man kunne prøve spillene, da man fik pulsen op og smil på læben. Jeg er slet ikke i tvivl om, at spillet Dobble-spillet skal på min ønskeliste.

Tine Høeg blev dette års debutantpris-vinder med sin bog "Nye rejsende". Jeg blev ret nysgerrig, da jeg opdagede, at bogen er sat op i prosaform. Det er normalt ikke noget der tiltaler mig, men denne bog var alligevel lidt dragende. Jeg købte derfor bogen og fik den signeret. Jeg har allerede fået af vide fra andre, at den skulle være en noget så god.

Om lørdagen tog jeg endnu engang til Bogforum. Denne gang var det med Xenia og hendes skønne dreng Tristan. Vi fik lagt en plan i bilen og var derfor fuldstændig klar, da vi ankom til Bellacentret. Vi tog forbi Peter Madsen og Sissel Boe, der signerede og tegnede i Troldeliv-bøgerne. Peter Madsen tegnede de sødeste små trolde i bøgerne, som Tristan havde fået. Jeg glædede mig selv utrolig meget til at se Maren Uthaug. Jeg elsker hendes tegninger men har endnu til gode at læse hendes bøger. Heldigvis fik jeg signeret en bog af hende, så nu har jeg ikke flere undskyldninger. Bogen skal læses!

Jeg tog også forbi Batzer og Co's stand, da jeg kunne se, at Jón Kalman Stefansson skulle signere. Jeg har fået anbefalet  hans bog "Sommerlys og så kommer natten", så jeg synes at dette var en oplagt mulighed for at få den købt og læst.

Efter to lange Bogforum-dage tog jeg hjem med et summende hoved. Jeg glæder mig utrolig meget til at få læst de bøger, jeg fik købt. Bogforum er et perfekt sted til at opdage nye forfatterskaber.

onsdag den 1. november 2017

Anmeldelse af "Handyman søges" af Jöns Hellsing


Sponsoreret indlæg - Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne

Stjerner: 1/6
Forlag: Harpercollins Nordic

Antal sider: 418
Sprog Dansk

John er hjemløs i London og drømmer om at blive forfatter. En umulig drøm, når man hverken har hus eller arbejde. Da John finder et jobopslag, hvor de søger en handyman i Skotland er han ikke i tvivl om, at han skal have det job. Her kan han få tid til at skrive sin roman i ro og fred. Dette kommer dog ikke til at ske, da John bliver rodet ind i en lord og lady's ægteskabproblemer.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg blev skuffet over denne bog. Ja, jeg må tilstå at jeg valgte bogen ud fra dens forside. Den gav mig et indtryk af at være en humoristisk fortælling om en mand, der skal realisere sig selv. Det var slet ikke det jeg fik. Jeg fik derimod læst en bog, jeg nærmere vil betegne som en form for chik-lit roman.

En chik-lit roman behøver ikke at være en negativ ting. Jeg holder af, at læse disse bøger engang i mellem, når jeg lige er i humør til det. Jeg kan også godt acceptere, at jeg skal ændre mit syn på den historie, jeg er i gang med at læse. Men jeg synes, at både historien og sproget haltede gennem hele bogen. Jeg var ikke interesseret i karaktererne og troede heller ikke rigtigt på deres karakterer. Historien føles opdigtet, hvilket den jo også er, når det er en skrevet roman. Men jeg manglede at mærke historien og tro på den og dens karakterer og deres valg. Hvis ikke man kan leve sig bare en smule ind i historien, så får man ikke lyst til at læse videre.

Jeg tog mig selv i at skimme bogens sider for at komme videre i handlingen og derfor kan jeg ikke give denne roman særlig mange stjerner.

mandag den 16. oktober 2017

Anmeldelse af "Under ensomme stjerner" af Kate Ling

Sponsoreret indlæg - Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne

Stjerner: 5/6
Forlag: Gads Forlag

Antal sider: 307
Sprog Dansk


Bogen handler om 16-årige Seren, der er født på rumskibet Ventura. Rumskibet er på en 360 år lang udforskningsekspidition, hvor alle besætningsmedlemmer er underlagt streng kontrol. Seren forelsker sig dog hovedkulds i Dom, hvilket er forbudt kærlighed. Hvordan tackler man det, når man er fanget i et rumskib midt ude i ingenting?

Da jeg startede med at læse denne bog havde jeg en ide om, at bogen mest ville tage udgangspunkt i science fiction-genren frem for kærligheds-genren. Jeg kunne dog hurtigt se, at det måske faktisk var lige omvendt. I dette tilfælde skuffede det mig overhovedet ikke. Jeg kan nemlig så tydeligt føle den umulige kærlighed, der er mellem Seren og Dom. Deres kærlighed til hinanden er skrevet på en så fin og ægte måde, så jeg ikke på noget som helst tidspunkt er i tvivl om, at det de oplever er en ægte forelskelse.

Jeg nød den måde, hvorpå Kate Ling dvæler ved beskrivelserne omkring Seren og Dom's kærlighed til hinanden. Man føler næsten, hvordan deres verden må gå i stå, når de to er sammen. Der mangler dog heller ikke action i historien. Lige så langsom og fin historien kan være, ligeså actionpræget og stressende er den.

På grund af bogens mange skift i stemning har jeg mange følelser omkring bogen. Jeg føler en ømhed omkring den fordi dens kærlighedsbeskrivelser er så fine og jeg kunne skrige og råbe over den fordi den simpelthen er så spændende og jeg vil rigtig gerne vide, hvad der skal ske!

Jeg må derfor sige, at bogen har sat alle mine tanker og følelser i gang på én og samme tid, hvilket gjorde det til en intet mindre end fantastisk læseoplevelse!

tirsdag den 10. oktober 2017

Anmeldelse af "De gode år" af Elizabeth Jane Howard


Sponsoreret indlæg - Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne

Stjerner: 4/6
Forlag: Gads Forlag

Antal sider: 500
Sprog Dansk


Gads Forlag har valgt at genoptrykke bøgerne om Cazalet-familien og hvad kunne være bedre nu, hvor vi går efteråret kolde tider i møde.

”De gode år” er en rigtig hyggelig bog, der tager os tilbage til 30’ernes England. Man følger den velhavende Cazalet-familie, hvor hvert enkelt familiemedlem har hver sit at bekymre sig om.

Hvis man holder af at se Downton Abbey, så er denne slægtsroman værd at kigge på. Man får et indblik i, hvordan en velhavende familie fungerede i 30’erne med pengeproblemer, affærer, husholdning og lignende. Bogen kommer vidt omkring mange forskellige emner, som hver især er ret spændende at læse om.

Jeg savnede dog måske lidt, at der blev gået lidt mere i dybden med enkelte personer i stedet for, at vi skulle følge samtlige familiemedlemmer. Det kan være lidt svært at holde styr på alle i familien og kan af og til godt virke en smule overfladisk. Jeg holder dog meget af måden hvorpå børnene er beskrevet. Deres umiddelbarhed er hyggelig og sjov at læse om og for mig fungerer det rigtig godt, at høre historien gennem deres øjne.


Denne bog er til dig, der elsker at følge en familie og dens slægt på godt og ondt. Den er til dig, der holdt af at følge med i Downton Abbey og som har brug for lidt nem og hyggelig læsning.