tirsdag den 31. marts 2020

Anmeldelse af "De udstødte" af Elly Griffiths

Sponsoreret indlæg - Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne

Stjerner: 4/6
Forlag: Gads Forlag

Antal sider: 350
Sprog Dansk

I denne bog om den elskelige Ruth Galloway har Ruth i sin seneste udgravning fundet knoglerne fra en kvinde, der i 1867 blev hængt for at have slået sine plejebørn ihjel. Interessen for fundet er stor og Ruth bliver pludselig hovedeksperten sammen med historieprofessoren Frank Barker i tv-serien "kvinder der slår ihjel".

"De udstødte" er sjette bog i serien om Ruth Galloway og er simpelthen et must for dem, der har kunnet lide de andre bøger. De sædvanlige personer optræder i historien samtidig med at vi bliver introduceret til enkelte nye. Handlingen er som altid fyldt med en skøn ironisk og tør humor, som altid gør mig i rigtig godt humør.

Det føles dejligt trygt at læse om Ruth Galloway igen. Man kender personerne, humoren og hele princippet for handlingen. Spændingen mangler dog heller ikke, og jeg sad til det sidste og prøvede at gætte, hvem gerningsmanden var. Jeg var tæt på, men endnu engang lykkedes det ikke helt.

Ruth Galloway-bøgerne er altid lig med hygge. Selvom handlingen er spændende og også har sine skræmmende elementer, så er det bare en skøn handling, der er god til afslappende læsning. Man kommer til at kende Ruth og hendes venner og derfor er det altid et kærligt gensyn når endnu en bog udkommer.


tirsdag den 24. marts 2020

Anmeldelse af "Pigen fra den franske skole" af Jacob Weinreich

Sponsoreret indlæg - Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne
Stjerner: 4/6
Forlag: Politikens Forlag

Antal sider: 364
Sprog Dansk


"Pigen fra den franske skole" handler om den rigtige hændelse, hvor Shell-huset blev bombet under krigen. Bogen foregår i Danmark i den sidste tid af 2. Verdenskrig. Modstandsbevægelsen er i knæ og håber på, at England har tænkt sig at hjælpe dem med kampen mod tyskerne.

Da jeg startede med at læse bogen, var jeg ved at blive bange for, at jeg skulle blive skuffet. Historien starter en anelse langsomt ud, hvilket som sådan giver mening, da de forskellige karakterer og deres personligheder skal bygges op og forskellige historiske elementer skal sættes på plads. Jeg har heller ikke noget imod at man først skal introduceres til de forskellige ting, men noget ved karaktererne gjorde det svært for mig, at holde 100 procent af dem. Der blev ved med at snige sig små elementer ind, som havde tendenser til at være klichéfyldte og forudsigelige.

Jeg må dog sige, at der bliver gjort op med det i sidste halvdel af bogen. Her får karaktererne virkelig lov til at blomstre og handlingen er fyldt med fart og spænding. Man bliver fuldstændig revet med af stemningen og man føler samme vrede, frustration og sorg som karaktererne i bogen. Man glemmer helt sine omgivelser og det føles næsten som om man sidder i biografen og ser en film. Det hele står skarpt og det er lige før man kan høre lydene, der bliver beskrevet.

Handlingen er som sagt baseret på virkelige hændelser. Bogen giver et virkelig fint indblik i, hvad der skete dengang og gjorde mig nysgerrig på den tid og hvad der skete. Hvis du også er nysgerrig på historien, så er det helt oplagt at læse denne bog.

torsdag den 19. marts 2020

Anmeldelse af Leksikon om lys og mørke af Simon Stranger


Sponsoreret indlæg - Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne
Stjerner: 5/6
Forlag: Politikens Forlag

Antal sider: 348
Sprog Dansk


Da Simon Stranger finder ud af, at hans kones familie har boet i den berygtede Rinnan-bandes hus, vælger han at gå på jagt i historien for at genfortælle både de døde og de levendes liv, så de for eftertiden fortsat vil blive husket. Vi følger Komissar-familien og den berygtede Rinnan-bande, hvor vi hører om ydmygelse, overlevelse og sammenhold.

Bogens titel beskriver ret godt konceptet for historien. Den er sat op som et leksikon fra A-Å, hvilket giver en helt anderledes læseoplevelse og gør på en måde fortællingen mere tankevækkende og følsom. Det gør dog også, at man lige skal vænne sig til fortællestilen men herefter, så flyder man nemt og hurtigt ind i historien. Historien veksler mellem at være poetisk og meget handlingspræget, hvilket gør overgangene i de forskellige personers fortællinger virkelig fine og er med til at vise de forskellige personligheder i bogen.

Historien om Rinnan-banden er virkelig barsk, og det er slet ikke til at forstå, at nogle har været så kyniske. Det er hårdt at læse om disse personligheder velvidende, at det er virkelige hændelser. Simon Strangers beskrivelser er utroligt maleriske, og derfor lever man sig hurtigt ind i historien. Karaktererne står skarpe og man føler med Komissar-familien og føler foragt mod Rinnan-banden. Hele følelses registret bliver sat i gang mens man læser.

"Leksikon om lys og mørke" er en roman, der sætter følelserne i gang og udfordrer ens læsning på en ny og spændende måde.

mandag den 2. marts 2020

Anmeldelse af "Kan ham der den høje ikke lige sætte sig ned" af Jacob Wendt Jensen


Sponsoreret indlæg - Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne

Stjerner: 3,5/6
Forlag: Gyldendal

Antal sider: 398
Sprog Dansk


Gennem biografien ”Kan ham der den høje ikke lige sætte sig ned” får vi et indblik i både Niels Olsens privatliv og karriere. Ud fra Niels selv og samtaler med venner og bekendte følger vi ham gennem ungdommen, hvor han finder ud af, at han vil være skuespiller og får en indsigt i, hvordan hans karriere tager form.

Man bliver fra første side i biografien bekræftet i, at Niels er en utroligt charmerende, rar og varm mand. Det ser man både, når han selv fortæller og når venner og familie fortæller om Niels. Jeg føler, at man kommer til at lære Niels på en ny måde da førhen ukendte begivenheder ser dagens lys og man må da også flere gange trække på smilebåndet. Man kommer omkring Niels’ liv og ser forskellige nuancer af ham som person, fordi biografien indeholder så mange fortællinger og beskrivelser fra familie og venner. Det har helt sikkert sin styrke, men alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan bogen havde været, hvis den var fortalt i jeg-person, eller på en anden måde var skrevet på en mere nærværende måde, hvor Niels evt. havde reflekteret mere over sit liv.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi får dækket Niels’ liv og personlighed mest korrekt og detaljeret ved at høre om hans liv gennem ham selv og andre. Der er intet i vejen med den måde, biografien er skrevet på, så det er mere et spørgsmål om min egen personlige præference, når jeg siger, at jeg helst havde læst Niels Olens biografi som en jeg-fortælling. Med sådan et fortællegreb, kommer man ofte mere i dybden med personens egne refleksioner og følelser, hvilket jeg lidt savner i denne biografi. Jeg savner at mærke Niels’ varme personlighed og hans glimt i øjet i teksten og jeg mangler lidt, at der er noget på spil. Jeg har lært rigtig meget om Niels Olsens liv ved at læse biografien men jeg føler ikke, jeg er kommet tættere på ham som person, da biografien giver et lidt mere distanceret indblik i, hvem Niels Olsen er. Det er selvfølgelig smag og behag, hvilken type biografi man er til, så dertil må man danne sig sin egen mening.

tirsdag den 10. december 2019

Anmeldelse af Fruen af Malene Lei Raben

Sponsoreret indlæg - Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne
Stjerner: 4/6
Forlag: Gyldendal

Antal sider: 285
Sprog Dansk

Malene og hendes søster kaldte deres mor for Fruen. Fruen var en del af 70'ernes ungdomsoprør og levede et liv fyldt med handlekraft og selvrealisering. Det var ikke altid nemt at vokse op i skyggen af af Fruen, og derfor var Malenes forhold til sin mor fyldt med kærlighed, konflikter og forsoning.

Det er virkelig svært for mig, at sætte ord på denne bog. Den fyldte mig med så mange forskellige følelser, så mine tanker flyver i alle mulige retninger. Jeg synes først og fremmest, at det var en hård fortælling at læse. Mest fordi mange af scenerne i bogen er beskrevet så hudløst ærligt, så man nærmest griner i vantro, krummer tæer eller føler, man overværer et skænderi, man helst ikke ønsker at tage del i. Men det er netop også disse elementer i bogen, der gør handlingen så stærk.

Fruen er en selvbiografisk roman og derfor må man gå ud fra, at meget af fortællingen er sand. På nogle tidspunkter følte jeg lidt, at Malenes mor blev udstillet ret groft, hvilket fører mig hen til hele diskussionen om, det nu også er okay at udstille en person, der ikke kan forsvare sig selv. Det vil jeg som sådan ikke tage stilling til i denne omgang. For jeg er slet ikke i tvivl om, at bogen er fyldt med kærlighed til Malenes mor. Derfor kan man sige, at Fruen skildrer en families liv på godt og ondt, hvilket både er smukt og ubehageligt at følge.

Det var en blandet fornøjelse at læse Fruen. Den fyldte mig med ubehag og varme på samme tid, og jeg kan ikke blive helt klog på, hvad jeg synes om det. Bogens ærlighed er en stor styrke og og gjorde læseoplevelsen mindeværdig.

tirsdag den 26. november 2019

Anmeldelse af Livets Blod af Malene Sølvsten

Sponsoreret indlæg - Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne
Stjerner: 4/6
Forlag: Gyldendal

Antal sider: 220
Sprog Dansk

I Livets Blod følger vi Elias, vi kender som brygmesteren i Ravnenes Hvisken. Vi finder ud af, hvilken skæbnesvanger fejl han har begået, som gør ham til både en forrædder og forfører. Det eneste Elias ønsker er, at ændre sin fortid, men det vil koste hans fremtid. Hvad skal han vælge?

Endelig får vi Elias' historie! Den er længe ventet og lige så grum, som jeg havde forestillet mig. I Ravnenes Hvisken mærker man tydeligt hans sårede sjæl og nu finder man virkelig ud af, hvorfor det er sådan. Man mærker tydeligt hans sorg og frustrationer, der har skabt hele hans personlighed og det synes jeg giver rigtig meget til hele universet, som Malene Sølvsten har bygget op. Ikke nok med at vi følger Elias, så møder vi også andre kendte ansigter i historien. Det er virkelig interessant at man støder på disse personer igen og finder ud af, hvad deres relation er til Elias.

Personligt synes jeg at historien om Elias er alt for kort. Jeg ville ønske, at den havde været dobbelt så tyk, så jeg kunne få endnu flere detaljer med. Elias er en gammel sjæl og har oplevet meget, så det synes jeg sagtens at hans historie kunne bære.

Hvis man har læst alle 3 Ravnenes Hvisken-bøger, så er denne bog et must. Den giver rigtig meget til historien - og jeg kan selv mærke, at jeg burde læse hele serien igen for at få alle de lækre detaljer med.

torsdag den 21. november 2019

Anmeldelse af En uretfærdig tid af Gertrud Tinning

Sponsoreret indlæg - Alle meninger i denne anmeldelse er mine egne
Stjerner: 4/6
Forlag: Politikens Forlag

Antal sider: 452
Sprog Dansk


I "En uretfærdig tid" befinder vi os i 1880'ernes Danmark, hvor vi følger Nelly, der arbejder ved Rubens væveri. Da der sker en ulykke på arbejdspladsen, er Nelly den eneste der reagerer. Hendes mandlige overordnenede ønsker ikke at hjælpe og forsøger blot at skjule ulykken. Nelly finder sig  ikke i denne opførsel og kræver retfærdighed. I sit hjem bliver Nelly pludselig overfaldet. Det sker samme nat, hvor den unge jyske mand Johannes har overnattet hos hende og han bliver straks anklaget og fængslet for overfaldet.

Romanen giver et meget malende indblik i arbejdernes barske vilkår i 1800-tallets Danmark. Der bliver ikke lagt fingre i mellem, og det er virkelig interessant at få et indblik i tidens barske realiteter. Bogen fungerer virkelig godt som en historisk fortælling, som både sætter fokus på livet på landet og i byen. Den gav mig helt lyst til at undersøge tidsperioden endnu mere.

Jeg havde dog forestillet mig, at bogen handlede lidt mere om det arbejdende folks vilkår, kvindekampen og måske endda også om fagforeningernes fremkomst. Selvom den stadig handler om den almindelige borger og kampen for retfærdighed, så tog den alligevel en lidt uventet drejning. Der er ingen tvivl om, at vi følger nogle stærke og spændende kvinder i bogen men alligevel har jeg hele tiden en følelse af, at jeg sad og læste en nyere version af en Morten Korch-fortælling. Jeg kan ikke sætte fingeren på, hvad det er der får mine tanker til at følge denne vej. Måske er det hele handlingen, der foregår på landet, som bygger på den traditionelle skabelon om den rige og fattige bonde eller måske er det selve dialogen i hele bogen.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at bogen er historisk korrekt, hvilket jeg virkelig godt kan lide. Desværre fører mine tanker mig hele tiden tilbage til Morten Korchs fortællinger og de karakterer som oftest optræder i de film, der er baseret på hans bøger. Det ødelægger det lidt for mig og det er ærgerligt. Hvis man kan se bort fra dette, giver fortællingen et fascinerende indblik i danmarkshistorien, og jeg tror derfor, at bogen kan have interesse for rigtig mange læsere, der holder af historisk fiktion.